Uenighed om erstatning for genhusning efter brand- og vandskade

Klager havde efter en brand- og vandskade i sin ejerlejlighed været genhuset hos et familiemedlem i cirka halvandet år. Han mente at have en mundtlig aftale med selskabet om dækning for genhusningsudgifter og ekstra kørsel, og oplyste at have betalt 5.000 kroner om måneden i husleje kontant, men kunne ikke dokumentere dette med en lejekontrakt eller anden dokumentation. Selskabet valgte i stedet at tilbyde en skønsmæssig erstatning på 32.000 kroner, netop fordi klagers merudgifter ikke var dokumenteret. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere denne afgørelse. Sagen illustrerer, at det ved krav om erstatning for genhusning og lignende merudgifter er vigtigt at kunne dokumentere de faktiske udgifter, for eksempel gennem kvitteringer, kontoudtog eller en skriftlig lejekontrakt. Uden dokumentation er forsikringstageren afhængig af, at selskabet foretager et skøn, hvilket kan resultere i en lavere erstatning end forventet. Sagen viser også, at mundtlige aftaler med et forsikringsselskab kan være svære at bevise efterfølgende, hvis der opstår uenighed om deres indhold. Det anbefales generelt at få vigtige aftaler om dækning bekræftet skriftligt, så begge parter har et klart grundlag at forholde sig til, hvis der senere opstår en tvist om erstatningens størrelse.