Kaskoforsikring afvist fordi barnet i praksis var bilens reelle ejer

Sagen handlede om en bilejer, hvis kaskoforsikring blev afvist efter et uheld, hvor bilen blev totalskadet ved sammenstød med en bus. Selskabet mente, at bilens reelle ejer og bruger var klagers barn, som selskabet ikke ville have forsikret på grund af tidligere gæld og opsigelse for restance. Klager fastholdt, at han selv var rette ejer og bruger. Ankenævnet lagde til grund, at barnet i realiteten var ejer og bruger af bilen, og at selskabet havde bevist, at det slet ikke ville have tegnet kaskoforsikringen, hvis de korrekte oplysninger var givet ved tegningen. Klagers undladelse af at oplyse dette blev anset som groft uagtsom. Der blev lagt vægt på oplysninger fra sælgeren om, at køberen lignede og hed som barnet, samt oplysninger om bilens omskiftelige ejerforhold og en retsafgørelse, der pegede på, at enten barnet eller en ven af barnet kørte bilen på skadetidspunktet. Selskabet fik derfor ret til at afvise fuld dækning og i stedet opgøre ansvarskravet pro rata, hvilket gav selskabet mulighed for delvis regres hos klager. Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale klagers advokatomkostninger. Sagen viser, at det er afgørende at oplyse korrekt om, hvem der faktisk ejer og bruger en forsikret bil, og at forsikringsselskaber kan afvise dækning, hvis der gives urigtige oplysninger om dette ved tegningen.