Erstatning for stjålne kontanter fastsat skønsmæssigt efter indbrud

En kunde blev udsat for indbrud og krævede erstatning for 35.000 kroner i stjålne kontanter. Selskabet udbetalte kun en skønsmæssig erstatning på 5.000 kroner, senere hævet til 10.000 kroner, med den begrundelse, at kunden ikke kunne dokumentere at have haft det påståede kontantbeløb liggende på bopælen på tidspunktet for indbruddet. Nævnet gennemgik sagen og fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde fastsat erstatningen skønsmæssigt, og heller ikke grundlag for at tilsidesætte det konkrete skøn på 10.000 kroner. Der blev lagt vægt på, at der ikke forelå dokumentation for kontanthævninger tæt på tidspunktet for indbruddet, og at kunden i øvrigt ikke havde sandsynliggjort på anden vis, at hun havde et større kontantbeløb liggende. Nævnet gav derfor selskabet medhold, og kunden fik ikke yderligere erstatning end det allerede tilbudte beløb. Sagen viser, at det ved krav om erstatning for tabte kontanter er vigtigt at kunne dokumentere eller i det mindste sandsynliggøre, at man faktisk var i besiddelse af beløbet. Uden en form for dokumentation, som eksempelvis kvitteringer for kontanthævninger i tidsnær sammenhæng med skaden, må man ofte acceptere, at selskabet foretager et skøn, der kan være lavere end det krævede beløb.