Uenighed om erstatning for stjålne smykker og ure uden kvitteringer

Sagen handlede om erstatning for smykker og ure, som blev stjålet ved et indbrud. Selskabet fastsatte erstatningen skønsmæssigt til et samlet beløb, mens klager mente, at de stjålne genstande var langt mere værd og krævede erstatning svarende til forsikringens maksimumsbeløb. Nævnet gav selskabet medhold og fandt ikke grundlag for at kritisere den skønsmæssige erstatning. Afgørende var, at klager ikke kunne fremlægge dokumentation i form af kvitteringer, købsbeviser eller certifikater for de stjålne effekter. En guldsmeds vurdering, som klager havde fremlagt, var udarbejdet efter indbruddet alene på baggrund af fotografier og klagers egen beskrivelse og kunne derfor ikke tillægges afgørende vægt. Nævnet bemærkede desuden, at fotos af smykker og ure i sig selv ikke kan dokumentere ægthed, værdi eller ejerskab. Sagen understreger vigtigheden af at have dokumentation for værdifulde ejendele som smykker og ure, for eksempel i form af kvitteringer, certifikater eller opdaterede fotos taget før en eventuel skade. Uden en sådan dokumentation vil forsikringsselskabet typisk være berettiget til at fastsætte erstatningen skønsmæssigt, hvilket kan resultere i en lavere udbetaling end forventet.