Afslag på ny kræfterstatning: mindre end 10 år mellem diagnoser

Klager fik i 2024 diagnosticeret kræft for anden gang, efter at hun tidligere i 2014 havde fået udbetalt en forsikringssum for kritisk sygdom på grund af en tidligere kræftdiagnose. Selskabet afviste den nye udbetaling, fordi forsikringsbetingelserne krævede, at der skulle være gået mindst 10 år mellem de to diagnoser, og det var der ikke i dette tilfælde. Klager mente, at den første diagnose burde have været stillet allerede i 2012, og at forsinkelsen skyldtes mangelfuld behandling, hvilket også var anerkendt af sundhedsmyndighederne. Nævnet gav selskabet medhold og lagde til grund, at det afgørende for beregningen af 10 års fristen er det faktiske tidspunkt, hvor diagnosen blev stillet på baggrund af en vævsundersøgelse, uanset om der eventuelt var sket fejl i den tidligere udredning. Lægelige fejl kunne derfor ikke tillægges betydning for fristberegningen. Sagen viser, at forsikringsbetingelser med faste tidsfrister, som knytter sig til objektive begivenheder som en diagnose, som udgangspunkt fortolkes strengt efter deres ordlyd. Selv om der kan være beklagelige forløb i sundhedssystemet, ændrer det ikke nødvendigvis på, hvornår en forsikringsbetingelse anses for opfyldt.