Afslag på dækning af forsvundet ur, da tyveri ikke var sandsynliggjort

Klager anmeldte, at et ur tilhørende forsikringstager blev stjålet i løbet af en enkelt dag i slutningen af februar. Selskabet afviste dækning, fordi klager ikke havde sandsynliggjort, at uret var bortkommet ved en dækningsberettigende hændelse som tyveri, i modsætning til at være tabt, glemt eller forlagt, hvilket ikke er dækket af forsikringen. Ankenævnet fandt, at der var betydelig usikkerhed om, hvordan uret rent faktisk var forsvundet, og at klager derfor ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om et tyveri. Nævnet lagde særligt vægt på, at skadeanmeldelsen selv angav, at man ikke vidste, hvordan uret var bortkommet, og at der manglede oplysninger om et præcist tidspunkt eller nærmere omstændigheder omkring hændelsen. Da forsikringen ikke dækker glemte, tabte eller forlagte genstande, kunne nævnet ikke kritisere selskabets afslag, og selskabet fik medhold. Sagen er et eksempel på, at det ved anmeldelse af tyveri er afgørende at kunne redegøre for konkrete omstændigheder omkring hændelsen, herunder tidspunkt og forløb, for at sandsynliggøre, at der faktisk er tale om et tyveri og ikke blot en forlagt eller mistet genstand. Uden en sådan dokumentation vil forsikringsselskabet ofte kunne afvise kravet med henvisning til usikkerhed om skadesårsagen.