Tvist om erstatning for stjålne smykker og ur efter indbrud afvist

Sagen handlede om størrelsen af erstatning efter et indbrud i klagers bolig, hvor der blandt andet var anmeldt stjålne smykker, guldbarrer og et ur. Klager opgjorde først sit krav til omkring 175.000 kroner og senere til omkring 700.000 kroner. Selskabet afviste at dække smykkerne, guldbarrerne og uret og udbetalte et skønsmæssigt beløb for resten af kravet, da klager efter selskabets opfattelse ikke havde dokumenteret værdi og ejerskab tilstrækkeligt. Der var uoverensstemmelser mellem klagers og samleverens forklaringer, og selskabet fandt det påfaldende, at meget værdifulde genstande først blev anmeldt i den anden opgørelse. Nævnet fandt, at sagen krævede en bevisførelse med mundtlige forklaringer og vidner, som ikke kunne finde sted for nævnet, og afviste derfor sagen med henvisning til vedtægternes paragraf 4. Sagen viser, at nævnet ikke kan tage stilling til sager, hvor der er væsentlig tvivl om de faktiske omstændigheder, og at sådanne tvister i stedet må afgøres ved domstolene. God dokumentation af værdifulde ejendele er afgørende for at kunne bevise et krav efter indbrud.