Afslag på dækning af ny DC-konvertering ved kronisk hjerterytmeforstyrrelse
- Selskab
- Codan
- Stikord
- sundhedsforsikring · kronisk sygdom · behandlingsudgifter · hjertelidelse · 6 måneders regel
Hvad sagen handlede om
Klager havde en sundhedsforsikring og led af forkammerflimmer, som han fik diagnosticeret i 2020. Over flere år fik han gentagne behandlinger, herunder flere DC-konverteringer og en ablation, senest en ny DC-konvertering i marts 2024. Selskabet havde tidligere dækket ablation og to DC-konverteringer, men afviste at dække den seneste behandling. Selskabet henviste til, at forsikringsbetingelserne kun dækkede behandling af kroniske sygdomme i 6 måneder efter diagnosetidspunktet, og at klagers tilstand måtte betragtes som kronisk, fordi den havde krævet gentagen behandling over flere år uden varig bedring. Klager mente derimod, at der ikke var tale om en kronisk tilstand, men en rytmeforstyrrelse, der kunne håndteres løbende, og at han faktisk havde været symptomfri i lange perioder efter behandling. Nævnet lagde vægt på sygdommens karakter og det omfattende behandlingsforløb med i alt seks DC-konverteringer og en ablation siden diagnosen i 2020, og fandt derfor, at der var tale om en kronisk sygdom omfattet af 6-måneders-reglen. Da behandlingen i marts 2024 fandt sted mere end 6 måneder efter diagnosen, var selskabets afslag berettiget. Sagen viser, at sundhedsforsikringer ofte har tidsbegrænset dækning for kroniske lidelser, og at gentagne behandlinger over tid kan medføre, at en tilstand anses som kronisk, selv hvis symptomerne kommer og går.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning af udgifter til DC-konvertering 4/3 2024. Klager havde tegnet sundhedsforsikring. Klager blev diagnosticeret med forkammerflimmer/atrieflimren i 2020. I april 2021 fik han foretaget tre DC-konverteringer, og i juni 2021 fik han foretaget en ablation samt en DC-konvertering. I maj 2023 og den 4/3 2024 fik han på ny foretaget DC-Konverteringer som følge af atrieflimren. Klager anmeldte telefonisk 4/3 2024, at han ønskede dækning for DC-konvertering på grund af tilbagefald. Selskabet havde dækket udgifter til ablation og 2 efterfølgende DC konverteringer. Klager anførte, at han opfyldte betingelserne for dækning, da DC-konvertering ville standse hans atrieflimmer. Klager anførte, at han frem til ablation blev DC-konverteret flere gange, og at der til sidst var et tilbagefald til atrieflimmer på kun to dage, og at det først efter ablationen lykkedes at opnå lange perioder uden flimren. Siden han fik DC konvertering efter seneste episode med atrieflimren i marts 2024, havde han været fri for atrieflimren. Klager anførte, at hans situation derfor ikke var kronisk atrieflimren, men en rytmeforstyrrelse, som krævede løbende håndtering. Selskabet anførte, at der ved en væsentlig og varig forbedring af tilstanden forstås en tilstand, der varede minimum 5 år, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 4. Selskabet anførte, at behandlingen ikke kunne forventes at være helbredende eller give en væsentlig og varig forbedring af klagers tilstand henset til, at han havde haft tilbagevendende atrieflimren i 2021, 2023 og nu i 2024 - på trods af flere behandlinger i form af blandt andet DC-konverteringer og ablation. Selskabet anførte også, at der var tale om en kronisk lidelse, hvor behandling alene var dækket i 6 måneder, fra diagnosen blev stillet. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere, at selskabet havde afvist dækning med henvisning til, at forsikringen ved kroniske sygdomme, som opstod i forsikringsperioden, alene dækkede undersøgelse og behandling i 6 måneder, fra diagnosen blev stillet. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at forkammerflimmer/atrieflimmer måtte betragtes som en kronisk sygdom henset til lidelsens karakter og henset til, at klager havde haft et behandlingsbehov i form af seks DC-konverteringer og ablation, siden lidelsen blev diagnosticeret. Nævnet lagde vægt på, at klager fik stillet diagnosen i 2020, og at DC-konvertering blev foretaget 4/3 2024 - mere end 6 måneder efter, at diagnosen blev stillet. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
SYGDOM, SYGEFORSIKRING, HJERTELIDELSE, BEHANDLINGSUDGIFTER, FORSIKRINGSBETINGELSER
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- SundhedsforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning ved kritisk sygdom efter tidligere tilbagefald
Sagen handlede om en mand, der fik afslag på dækning fra sin forsikring for kritisk sygdom, efter at han var blevet diagnosticeret med en hjernetumor.
- SundhedsforsikringMedhold til selskabet
Afslag på udbetaling for kritisk sygdom efter blodprop i hjernen
Klager fik i marts 2025 diagnosen blodprop i hjernen og anmeldte kort efter dette til sit forsikringsselskab med krav om udbetaling af forsikringssum ved …
- SundhedsforsikringMedhold til selskabet
Afslag på udbetaling ved kræftdiagnose i ørespytkirtlen
Klager havde fået stillet diagnosen kræft i ørespytkirtlen og søgte om erstatning under sin forsikring for kritisk sygdom.
Pens.k. f. Sygeplejersker og Lægesekretærer
- SundhedsforsikringMedhold til selskabet
Afslag på udbetaling for kritisk sygdom efter hjerteoperation med ICD
Sagen drejede sig om en forsikring dækkende kritisk sygdom, hvor klager fik afslag på udbetaling efter at have fået konstateret en hjertesygdom med …
- SundhedsforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af behandling på søvnklinik under helbredsforsikring
Sagen handlede om afslag på dækning af behandling på en søvnklinik.