Afslag på livsforsikringssum efter aflivning af halt hest

Sagen handlede om en hesteejer, der søgte udbetaling af en livsforsikringssum efter at hesten var blevet aflivet på grund af halthed med slet prognose. Selskabet afviste udbetaling med henvisning til, at hesten ikke var så alvorligt syg, at aflivningen kunne siges at være sket i henhold til dyreværnsloven, hvilket var en betingelse for dækning. Ejeren mente, at hesten havde ringfod på begge forben og en gaffelbåndsskade på begge bagben, som medførte store smerter og ikke kunne behandles. Ankenævnet lagde vægt på de lægelige oplysninger i sagen, herunder en dyrlæges udtalelse om, at aflivningen ikke var sket i henhold til dyreværnsloven, og fandt derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at forsikringer på dyr, herunder heste, ofte kræver, at aflivning sker på et bestemt lægefagligt eller dyreværnsmæssigt grundlag, og at det er ejeren, der skal kunne dokumentere, at dette grundlag var opfyldt, når der søges om udbetaling af forsikringssummen.