Uenighed om erstatning for stjålet guldhalskæde med vedhæng

Klager havde fået stjålet en guldhalskæde med vedhæng og var utilfreds med den erstatning, selskabet havde udbetalt. Selskabet vurderede erstatningen skønsmæssigt til 20.500 kroner for kæden og 1.000 kroner for vedhænget, mens klager mente kæden var mere værd, blandt andet fordi den var et arvestykke, længere end selskabets vurdering og fremstillet i højere karat guld end antaget. Klager fremlagde fotografier, en guldsmedevurdering og et led fra kæden som dokumentation. Selskabet fastholdt sin opgørelse og pegede på, at guldsmedens vurdering var baseret på klagers egne oplysninger efter tyveriet, og at det indsendte kædeled var af lavere karat og vægt end klager havde angivet. Selskabet havde beregnet erstatningen ud fra en standard ankerkæde baseret på det fremsendte leds vægt og længde. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde ført bevis for at have ret til en højere erstatning end den udbetalte, og kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Sagen illustrerer, at ved tab af smykker uden fysisk bevisgenstand er det ofte svært at dokumentere en højere værdi end selskabets skønsmæssige vurdering, og at det er kunden, der har bevisbyrden for et forhøjet krav. Det anbefales at have kvitteringer, forsikringsvurderinger eller fotos af smykker taget forud for en skade, hvis man vil kunne dokumentere værdien senere.