Tvist om dokumentation for kontanter og seddelsamling efter indbrud

Efter et indbrud opgjorde en klager sit tab til 135.600 kroner, heraf 25.000 kroner i kontanter og 50.000 kroner for en seddelsamling. Selskabet udbetalte kun en mindre skønsmæssig erstatning for begge poster. For kontantbeløbet forklarede klager, at pengene stammede fra salg af en campingvogn kort tid før indbruddet, og fremlagde en overdragelseserklæring. Selskabet fandt dog forklaringen usandsynlig, blandt andet fordi klager ikke kunne oplyse køberens adresse eller telefonnummer, og fordi campingvognen ifølge Motorregisteret senest havde været indregistreret i klagers ekskones navn flere år tidligere, hvilket rejste tvivl om, hvorvidt klager overhovedet ejede vognen. For seddelsamlingen fremlagde klager et fotografi af to mapper i et våbenskab, som angiveligt indeholdt udenlandske sedler for 50.000 kroner. Selskabet påpegede, at seddelsamlingen ikke fremgik af politirapporten, at fotografiet ikke viste indholdet af mapperne, og at klager ikke kunne redegøre for antal, oprindelsesland eller alder på sedlerne. Der forelå heller ingen officiel vurdering af samlingen. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist sit krav, og gav selskabet medhold. Sagen understreger, at forsikringstagere selv bærer bevisbyrden for værdien og eksistensen af stjålne genstande, især ved usædvanlige eller svært dokumenterbare krav som kontanter og samlerobjekter.