Fornyet strid om erstatning for smykker efter indbrud

Sagen handlede om en erstatningsopgørelse efter et indbrud, hvor klager havde opgjort sit samlede krav til omkring 400.000 kr., mens selskabet havde udbetalt 229.851,45 kr., blandt andet fastsat skønsmæssigt og med fradrag af genleveringsrabatter for visse genstande. Sagen havde tidligere været behandlet af nævnet, som havde tilkendt yderligere erstatning for pelse, men ikke fundet grundlag for at kritisere opgørelsen for smykker, sko og toiletsager. Klager fik sagen genoptaget og fremlagde nye vurderinger af smykker, mens selskabet under genoptagelsen udbetalte yderligere erstatning, herunder eftergivelse af genleveringsrabat på en række smykker samt et kulancebeløb. Klager mente fortsat, at erstatningen for flere smykker var forkert, fordi selskabets samarbejdspartnere ikke kunne levere tilsvarende smykker til de opgivne værdier. Selskabet anførte, at klager ikke havde fremlagt tilstrækkelig ny dokumentation. Ankenævnet fandt, at sagen på grund af sit omfang og karakter krævede en bevisførelse med parts- og vidneforklaringer, som ikke kunne foretages for nævnet, og at sagen derfor måtte afvises og i stedet afgøres ved domstolene. Sagen viser, at komplekse erstatningsopgørelser med mange tvistepunkter kan være for omfattende til at blive afgjort af et klagenævn på skriftligt grundlag.