Strid om erstatning for indbo efter kloakvand i kælder ved skybrud

Sagen opstod efter et skybrud, hvor kloakvand strømmede ind i klagers kælder og beskadigede indbo. Selskabet anerkendte dækning og tilbød en skønsmæssig erstatning på 30.000 kroner for de ødelagte genstande. Klager var stærkt utilfreds og gjorde krav på et langt større beløb, cirka 650.000 kroner, som ud over skadede og bortkomne indbogenstande også skulle omfatte omkostninger til bortskaffelse af affald, tabt arbejdsfortjeneste og kompensation for tidsspilde på grund af det, klager opfattede som mangelfuld sagsbehandling. Selskabet afviste, at klager havde dokumenteret et krav på yderligere erstatning. Nævnet vurderede, at sagen rejste så komplekse bevismæssige spørgsmål, at den ikke kunne afgøres på det skriftlige grundlag, nævnet normalt arbejder med. En afgørelse ville kræve mundtlig bevisførelse med parts- og vidneforklaringer, hvilket kun kan ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor sagen uden at tage stilling til, hvem der havde ret. Sagen viser, at Ankenævnet kun kan behandle sager, hvor de faktiske forhold kan afklares ud fra skriftlige dokumenter, og at tvister med stor uenighed om fakta og omfattende krav ofte må afgøres ved en civil retssag i stedet.