Stormflodsramte danskere kan risikere store ekstraudgifter, viser undersøgelse
En undersøgelse fra foråret 2025 viser, at mange stormflodsramte husstande selv har måttet betale et betydeligt beløb ud over den erstatning, de fik fra den statslige stormflodsordning. Det skyldes ofte misforståelser om, hvad forsikringer og den offentlige ordning reelt dækker.
Denne artikel er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens baseret på kilden, der er angivet nedenfor. Tjek altid originalkilden.
En ny undersøgelse fra foråret 2025 sætter fokus på de udgifter, danskere har haft efter stormfloder. Ifølge TV 2 Fyn viser tallene, at ramte husstande i gennemsnit har fået udbetalt omkring 320.000 kroner fra den statslige stormflodsordning, men samtidig selv har måttet betale mellem 120.000 og 150.000 kroner af skaderne.
Årsagen er ifølge undersøgelsen ofte en misforståelse af, hvad standardforsikringer og den statslige ordning egentlig dækker. Stormflod defineres som en kraftigt forhøjet vandstand langs kysten, og mange almindelige indbo- eller husforsikringer har begrænsninger eller undtagelser, når skaden skyldes havvand eller vand, der trænger ind fra jorden.
Den statslige stormflodsordning administreres af Naturskaderådet og dækker typisk direkte skader på beboelsesejendomme og indbo. Ordningen dækker dog ikke nødvendigvis alle de udgifter, en husstand kan blive ramt af i forbindelse med en stormflod, hvilket ifølge undersøgelsen kan efterlade de ramte med en betydelig ekstraregning.
Undersøgelsen bygger på svar fra 18.000 personer, der har oplevet stormfloderne i oktober og december 2023. Ifølge TV 2 Fyn peger tallene på, at den slags hændelser ikke længere kan betragtes som sjældne enkelttilfælde, men som noget flere danskere må forholde sig til fremover.
For forsikringskunder understreger sagen, hvor vigtigt det er at gennemgå sin police og forstå, præcis hvad hus- og indboforsikringen dækker ved stormflodsskader, og hvad der eventuelt kun dækkes af den statslige ordning.
Kilder
- Læs den originale artikel hos TV 2 Fyn
Læs også
Motorcyklist fik ikke ekstra erstatning efter godkendt lakering af tank
En motorcyklist krævede 12.000 kroner oven i en godkendt reparation, fordi han mente lakeringen af plasttanken var fagligt forkert. Ankenævnet gav selskabet medhold.
Indboforsikring: Derfor taber de fleste klager efter tyveri
Vi har gennemgået 715 afgørelser om indboforsikring fra Ankenævnet for Forsikring. Se hvad der afgør sagerne om indbrud og tyveri, og hvordan du står stærkest.
Vandskade: Hver sjette klager får medhold ved Ankenævnet
Vi har gennemgået 351 afgørelser om vandskade fra Ankenævnet for Forsikring. Se hvad der er dækket, hvorfor de fleste taber, og hvad du selv kan gøre.
Ankenævn: Indboforsikring dækker ikke tyveri af speed pedelec
En afgørelse fra Ankenævnet for Forsikring slår fast, at speed pedelecs betragtes som knallerter og derfor falder uden for den almindelige cykeldækning på indboforsikringen. Sagen viser, at det er kundens eget ansvar at kende reglerne for sit køretøj.
Ankenævn: Forsikringen dækker kun den konkrete rørskade, ikke udskiftning af hele systemet
Ankenævnet for Forsikring har igen slået fast, at en husforsikring som udgangspunkt kun dækker reparation af det konkrete rørbrud, selv om andre rør i samme system også er gamle og slidte. Det fremgår blandt andet af en afgørelse mod Tryg.
Undersøgelse: Unge er usikre på egen indboforsikring ved studiestart
En ny undersøgelse fra GF Forsikring viser, at mange unge ikke kender begreber som forsikringssum og underforsikring, når de for første gang skal tegne egne forsikringer. Det kan betyde lavere erstatning ved en skade.