Afvist tyveridækning af leaset bil og krav om tilbagebetaling fra selskabet

Sagen handlede om en leaset bil, som klageren anmeldte stjålet, mens en ven havde bilen i udlandet. Selskabet havde tidligere fået en lydoptagelse, hvor vennen antydede at ville begå forsikringssvindel, og afviste derfor at anerkende, at der var sket et dækningsberettiget tyveri. Selskabet udbetalte alligevel erstatning til leasingselskabet på baggrund af en særlig aftale om bortkomstdækning og krævede efterfølgende beløbet tilbage fra klageren. Ankenævnet fandt, at de særlige omstændigheder i sagen gjorde, at selskabet ikke kunne kritiseres for at afvise, at der var bevist en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed for klagerens egen kaskoforsikring. Men i forhold til regreskravet fandt nævnet, at selskabet ikke havde ret til at kræve pengene tilbage fra klageren, fordi det efter erstatningsansvarsloven kræver, at selskabet beviser, at klageren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt for at bortkomsten kan tilregnes hende. Da selskabet kun havde henvist til, at klageren ikke havde bevist en dækningsberettiget begivenhed, var det ikke tilstrækkeligt til at bevise grov uagtsomhed. Sagen viser, at der er stor forskel på bevisbyrden for, om der er sket en dækningsberettiget skade, og bevisbyrden for et regreskrav mod forsikringstageren.