Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Uenighed om forældelse af men-erstatning efter arbejdsulykke

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 99824Medhold til klager
Selskab
Gjensidige Forsikring
Emne
Ulykkesforsikring alle sager af denne type
Lovhenvisninger
forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5
Stikord
forældelse · arbejdsskade · varigt men · sagsbehandling

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om, hvorvidt en klagers krav på erstatning for varigt men efter en arbejdsulykke var forældet. Klager anmeldte ulykken i 2019 og fik dækket fysioterapi, men fandt senere ud af, at selskabet i 2019 havde sendt mails om sagens status, som var havnet i hendes spamfilter. I 2022 vendte hun tilbage med nye lægelige oplysninger, hvorefter selskabet afviste kravet som forældet med henvisning til, at den treårige forældelsesfrist løb fra ulykkestidspunktet i 2018. Nævnets flertal var uenige og fandt, at fristen skulle regnes fra november 2019, hvor selskabet selv bad om yderligere oplysninger for at kunne afgøre sagen. Da klager i februar 2022 fremkom med relevante oplysninger, var kravet derfor ikke forældet. Flertallet fandt desuden, at den særlige et-års tillægsfrist i forsikringsaftaleloven ikke fandt anvendelse, da selskabet aldrig havde truffet en egentlig afgørelse om det varige men. Selskabet blev derfor pålagt at genoptage sagen. Sagen viser, at forældelsesfristen kan blive forlænget, når selskabet selv beder om flere oplysninger, og at det er vigtigt for forbrugere at følge op på sager, selv efter lang tid er gået, hvis der ikke er truffet en endelig afgørelse.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager klagede over afslag på dækning på sin ulykkesforsikring. Klager anmeldte den 9/4 2019, at hun havde været ude for en arbejdsulykke den 1/8 2018. Selskabet anerkendte skaden. Klager kontaktede selskabet telefonisk den 4/9 2019 med en forespørgsel om dækning af fysioterapeutisk behandling, da hun ikke kunne bruge sin arm. Selskabet dækkede denne behandling. Den 8/2 2022 kontaktede klager selskabet telefonisk, fordi hun havde fundet 2 mails fra selskabet fra den 14/11 2019 og den 16/12 2019 i sit spamfilter. I mail af 14/2 2022 oplyste klager til selskabet, at hun havde modtaget en lægeerklæring, og at hun ville vende tilbage, når der forelå en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Selskabet havde herefter afvist dækning med henvisning til, at kravet var forældet. Klager var ikke enig i, at kravet var forældet. Klager anførte, at den 4/9 2019 ”kontaktede jeg deres skadesafdeling telefonisk med forespørgsel om dækning af behandling, da jeg ikke kunne bruge min arm. Jeg oplyste, at jeg var henvist til ortopædkirurgisk undersøgelse og afventede resultat heraf. Jeg orienterede dem også om at deres mails til mig gik i mit spamfilter. Selskabet anførte, at klagers eventuelle krav på erstatning over ulykkesforsikringen var forældet, da klager den 8/2 2022 telefonisk kontaktede selskabet, idet den 3-årige forældelsesfrist i forældelsesloven skal regnes fra ulykkestidspunktet, dvs. fra den 1/8 2018. Selskabet anførte, at klager ikke reagerede på selskabets mail af 14/11 2019, hvor selskabet bad om status samt oplyste om mulig forældelse af kravet. Selskabet har anført, at klager ej heller reagerede på selskabets mail af 16/12 2019, hvor selskabet lukkede sagen og henviste til forældelsesreglerne. Selskabet har ikke anmodet om yderligere lægelige oplysninger. Nævnet fandt, at selskabet i mail af 14/11 2019 efterspurgte flere oplysninger fra klageren for at kunne træffe afgørelse i sagen, idet det fremgår af mailen, at "Vi talte sammen d. 04.09.19, hvor du fortalte, at du er blevet henvist til en ortopædkirurg. Vi aftalte at du ville vende tilbage med status på din skade, når du var blevet undersøgt. "Den treårige forældelsesfrist måtte derfor regnes fra denne dato. Nævnets flertal udtalte, at da klager i februar 2022 fremsendte nye og relevante oplysninger om sine gener efter ulykken den 1/8 2018, var klagers eventuelle krav på erstatning ikke forældet, idet der ikke var gået 3 år, fra selskabet i november 2019 efterspurgte flere oplysninger fra klageren. Flertallet fandt, at selskabet derfor ikke var berettiget til at undlade at tage stilling til, om klager havde ret til erstatning for et varigt men på mindst 5 procent. Flertallet bemærkede, at det følger af forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 29, stk. 5, 1. punktum, at klager efter en realitetsafgørelse fra selskabet angående det varige men har en 1-årig tillægsfrist til at forfølge et eventuelt yderligere krav på erstatning for varigt men. I en situation som den foreliggende, hvor klager rettidigt er vendt tilbage til selskabet, og hvor selskabet ikke har truffet - men kunne og burde have truffet - en ny realitetsafgørelse om klagerens krav på erstatning, fandt flertallet, at 1 års-fristen i forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 29, stk. 5, 1. punktum, ikke fandt anvendelse. Flertallet fandt at klager ikke havde udvist passivitet i perioden efter, at hun vendte tilbage til selskabet i februar 2022. Flertallet fandt herefter, at selskabet skulle genoptage sagsbehandlingen med henblik på at tage stilling til klagerens varige men, og at selskabet i den forbindelse ikke kunne gøre gældende, at klagers eventuelle krav var forældet forud for sagens indbringelse for nævnet den 10/5 2023. Flertallet henviste til sag 84984. Klager medhold.

Resultat

KLAGER MEDHOLD

Søgeord

ULYKKESFORSIKRING, ARBEJDSSKADE, FORÆLDELSE

Kilde

Flere sager om samme emne