Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på erhvervsevnetabsdækning efter knæoperation hos instruktør

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 99762Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · knæskade · karensperiode · bevis · midlertidig ydelse

Hvad sagen handlede om

En selvstændig instruktør med fysisk krævende arbejde fik indsat en knæprotese og var herefter sygemeldt i en periode, før hun gradvist genoptog arbejdet. Hun var omfattet af en ordning, der gav mulighed for fagspecifik erhvervsevnetabsdækning i seks måneder efter en karensperiode på tre måneder. Selskabet afviste dækning, fordi klager ikke havde dokumenteret en fagrelateret erhvervsnedsættelse på mindst halvdelen udover karensperioden. Ankenævnet beregnede karensperioden fra det tidspunkt, hvor klager først sygemeldte sig til kommunen, hvilket betød, at den relevante periode for vurdering af erhvervsevnetab lå tidligere end klager havde lagt til grund. Nævnet fandt, at klager ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for en erhvervsnedsættelse på mindst halvdelen i den relevante periode. Der blev lagt vægt på oplysninger fundet på internettet, som viste, at klager allerede i januar havde genoptaget fysisk belastende arbejde. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er den forsikrede, der har bevisbyrden for graden og varigheden af en erhvervsnedsættelse, og at offentligt tilgængelige oplysninger, herunder på internettet, kan få betydning for vurderingen af, om man reelt har været nedsat i sin erhvervsevne som hævdet.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på erhvervsevnetabsdækning. Klager var selvstændig med instruktør-/undervisningsarbejde med fysisk aktivitet. Hun fik den 28/10 2022 isat en knæprotese i højre knæ. Klager var fuldtidssygemeldt frem til den 1/6 2023, hvor hun begyndte at arbejde 5 timer om ugen. Det gjorde hun frem til den 1/3 2023, hvorefter hun arbejdede ca. 50 procent. Fra den 11/4 2023 øgede hun arbejdstiden yderligere. Klager var omfattet af en ordning i selskabet, der gav adgang til fagspecifik erhvervsevnetabsdækning i 6 måneder efter udløb af en karensperiode på 3 måneder. Selskabet afviste at yde erhvervsevnetabsdækning under henvisning til, at klager ikke havde dokumenteret, at hun havde haft en fagrelateret erhvervsnedsættelse på mindst halvdelen udover karensperioden. Nævnet fandt, at karensperiode skulle beregnes fra den 21/10 2022, hvor klager sygemeldte sig til kommunen, og at sagen derfor vedrørte erhvervsevnetabsdækning i perioden fra den 21/1 2023 til den 1/3 2023. Nævnet fandt, at klager ikke havde dokumenteret bevist en midlertidig fagrelatereret erhvervsnedsættelse på mindst halvdelen i perioden. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der var fremlagt internetfund, som viste, at klager i januar havde genoptaget sit arbejde med fysiske belastende arbejdsopgaver. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, KNÆSKADE, MIDLERTIDIGE YDELSER

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne