Afslag på erhvervsevnetabsdækning efter knæoperation hos instruktør
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · knæskade · karensperiode · bevis · midlertidig ydelse
Hvad sagen handlede om
En selvstændig instruktør med fysisk krævende arbejde fik indsat en knæprotese og var herefter sygemeldt i en periode, før hun gradvist genoptog arbejdet. Hun var omfattet af en ordning, der gav mulighed for fagspecifik erhvervsevnetabsdækning i seks måneder efter en karensperiode på tre måneder. Selskabet afviste dækning, fordi klager ikke havde dokumenteret en fagrelateret erhvervsnedsættelse på mindst halvdelen udover karensperioden. Ankenævnet beregnede karensperioden fra det tidspunkt, hvor klager først sygemeldte sig til kommunen, hvilket betød, at den relevante periode for vurdering af erhvervsevnetab lå tidligere end klager havde lagt til grund. Nævnet fandt, at klager ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for en erhvervsnedsættelse på mindst halvdelen i den relevante periode. Der blev lagt vægt på oplysninger fundet på internettet, som viste, at klager allerede i januar havde genoptaget fysisk belastende arbejde. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er den forsikrede, der har bevisbyrden for graden og varigheden af en erhvervsnedsættelse, og at offentligt tilgængelige oplysninger, herunder på internettet, kan få betydning for vurderingen af, om man reelt har været nedsat i sin erhvervsevne som hævdet.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på erhvervsevnetabsdækning. Klager var selvstændig med instruktør-/undervisningsarbejde med fysisk aktivitet. Hun fik den 28/10 2022 isat en knæprotese i højre knæ. Klager var fuldtidssygemeldt frem til den 1/6 2023, hvor hun begyndte at arbejde 5 timer om ugen. Det gjorde hun frem til den 1/3 2023, hvorefter hun arbejdede ca. 50 procent. Fra den 11/4 2023 øgede hun arbejdstiden yderligere. Klager var omfattet af en ordning i selskabet, der gav adgang til fagspecifik erhvervsevnetabsdækning i 6 måneder efter udløb af en karensperiode på 3 måneder. Selskabet afviste at yde erhvervsevnetabsdækning under henvisning til, at klager ikke havde dokumenteret, at hun havde haft en fagrelateret erhvervsnedsættelse på mindst halvdelen udover karensperioden. Nævnet fandt, at karensperiode skulle beregnes fra den 21/10 2022, hvor klager sygemeldte sig til kommunen, og at sagen derfor vedrørte erhvervsevnetabsdækning i perioden fra den 21/1 2023 til den 1/3 2023. Nævnet fandt, at klager ikke havde dokumenteret bevist en midlertidig fagrelatereret erhvervsnedsættelse på mindst halvdelen i perioden. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der var fremlagt internetfund, som viste, at klager i januar havde genoptaget sit arbejde med fysiske belastende arbejdsopgaver. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, KNÆSKADE, MIDLERTIDIGE YDELSER
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneAfvist / ikke realitetsbehandlet
Stop af erhvervsevnetabsdækning og tilbagebetalingskrav efter fund på nettet
Sagen drejede sig om en mand, der i mange år havde modtaget erstatning for tab af erhvervsevne på grund af en bindevævssygdom, og som arbejdede i fleksjob …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter vurdering i fleksjob
Sagen handlede om en kvinde, der fik afslag på fortsat dækning for tab af erhvervsevne efter en hjernerystelse.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Ophør af erhvervsevnedækning ved aftalt udløbsdato fra 1998
Klager havde siden 1998 haft en forsikring ved tab af erhvervsevne med en aftalt udløbsdato i 2026.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning efter cykeluheld med hovedtraume
En mand, der faldt på sin cykel og slog hovedet, søgte senere om udbetaling ved nedsat erhvervsevne på grund af senfølger som udtrætning, koncentrations- …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter fleksjob efter blodprop i hjertet
Klager, der havde arbejdet i fysisk krævende, ufaglærte job, blev sygemeldt efter en blodprop i hjertet og søgte om fortsat dækning ved tab af erhvervsevne …