Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på dækning for tab af erhvervsevne ved slidgigt og seniorpension

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 99075Medhold til klager
Selskab
PFA Pension
Emne
Pension alle sager af denne type
Beløb i tvisten
2.500 DKK
Stikord
erhvervsevnetab · midlertidig dækning · generel erhvervsevne · dokumentation · advokatomkostninger

Hvad sagen handlede om

Klager havde søgt dækning for tab af erhvervsevne og indbetalingssikring i forbindelse med en pensionsordning, efter at hun havde udviklet slidgigt og fået tilkendt seniorpension. Selskabet havde ydet midlertidig dækning i en periode, men afviste dækning derefter, både på midlertidigt og generelt grundlag. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde dokumenteret, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen i den periode, hvor hun krævede midlertidig dækning, da hun ikke havde været sygemeldt eller haft kontakt med læge eller kommune om tilstanden. Nævnet fandt desuden, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagers tilstand havde stabiliseret sig. Ved denne vurdering blev der lagt vægt på klagers uddannelse og tidligere erhverv, som ikke var sammenlignelige med fysisk krævende arbejde, og de lægelige oplysninger viste ikke gener, der udelukkede arbejde på halv tid med skånehensyn. Klager fik dog delvist medhold, idet selskabet skulle dække en del af klagers udgifter til rådgivning, fordi selskabets egen klageafdeling havde anerkendt en periode med midlertidige ydelser. Sagen viser, hvor vigtigt det er at kunne dokumentere sygdomsforløb og kontakt med sundhedssystemet, hvis man ønsker dækning for erhvervsevnetab.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klage over afslag på dækning ved tab af erhvervsevne samt indbetalingssikring. Klager havde svær slidgigt og gener i form af smerter i begge hænder, nedsat bevægelighed og lidt søvnbesvær. Klager havde haft egen virksomhed, som gik konkurs og ophørte pr. 30/6 2019. Klager blev den 11/6 2021 bevilget seniorpension med virkning pr. 1/7 2021. Selskabet havde ydet dækning ved tab af erhvervsevne på midlertidigt grundlag og indbetalingssikring fra den 1/2 2021 (efter udløb af karensperioden på 3 måneder) til den 1/7 2021. Pr. 1/7 2021 overgik selskabet til en vurdering af den generelle erhvervsevne og afviste, at klager havde ret til dækning ved tab af erhvervsevne og indbetalingssikring. Klager krævede, at selskabet skulle yde dækning ved tab af erhvervsevne på midlertidigt grundlag efter den 30/9 2019 - 3 måneder efter hun ophørte med fuldtidsbeskæftigelse den 30/6 2019 - til den 1/7 2021, samt at selskabet skulle yde dækning ved tab af erhvervsevne på generelt grundlag fra den 1/7 2022 og frem. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes midlertidige helbredsmæssige erhvervsevne havde været nedsat med mindst halvdelen fra den 30/6 2019 og frem til den 1/11 2020. Nævnet lagde vægt på, at klager fra 30/6 2019 og frem til 1/11 2020 ikke havde dokumenteret at have været helt eller delvist sygemeldt. Hun havde ikke i denne periode henvendt sig til egen læge eller til kommunen, fx med tiltagende gener eller med henblik på sygemelding. Nævnet fandt, at selskabet havde været berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne pr. 1/7 2021, idet klagers tilstand havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af, om klager havde et længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet fandt, at klager med en længerevarende uddannelse og tidligere beskæftigelse indenfor samme fag - hvor det normalt forudsættes, at hun i betydeligt omfang læste og benyttede pc som led i sit arbejde - ikke med rimelighed kunne sammenlignes med personer, som eksempelvis primært udførte manuelt fysisk eller håndværksmæssigt arbejde eller personer, som udførte ufaglærte jobs. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne pr. den 1/7 2021 og frem var nedsat med mindst halvdelen, og at hun med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at arbejde mere end halvdelen af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og beskæftigelse. Nævnet lagde bl.a. vægt på de lægelige og kommunale oplysninger, hvori der ikke blev beskrevet helbredsgener, som var uforenelige med varetagelsen af et relevant erhverv på mindst halv tid, hvis der blev taget behørigt hensyn til klagers skånebehov. Hvad angik klagers udgift til rådgivning, fandt nævnet, efter sagens forløb og udfald, samt oplysningerne om selskabets klageafdelings imødekommelse af, at klager var berettiget til at få midlertidige ydelser i en begrænset periode, at selskabet skulle dække klagers rådgiveromkostninger med 2.500 kr. inklusive moms, forudsat at klager kunne fremlægge dokumentation for en sådan rådgiverudgift. Klager delvist medhold.

Resultat

DELVIS MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, ADVOKATHONORAR, FØRTIDSPENSION, MIDLERTIDIGE YDELSER, FORSIKRINGSBETINGELSER, VARIG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne