Uenighed om udbetaling af erhvervsevnetab i årene 2005 til 2018

Sagen drejede sig om en klage over manglende udbetaling af pensionsydelser i perioden 2005 til 2018. Baggrunden var en tidligere afgørelse fra nævnet, hvor det blev fastslået, at klagers ulykkesbetingede erhvervsevnetab ikke udgjorde mindst halvdelen, og at selskabet derfor lovligt kunne standse udbetalingen fra 2006. Klager mente, at han havde krav på udbetaling ved både sygdom og ulykke i den mellemliggende periode og krævede desuden en renteberegning af de ikke-udbetalte beløb. Selskabet fastholdt, at klagers tilstand først ændrede sig afgørende ved en ny ulykke i januar 2018, hvorefter udbetaling blev genoptaget. Nævnet lagde til grund, at klagers dækning alene omfattede ulykkestilfælde, ikke sygdom, og at han derfor ikke havde krav på udbetaling ved almindelig sygdom. Nævnet fandt desuden, at klager ikke havde bevist, at hans ulykkesbetingede erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen i perioden mellem de to hændelser. Da selskabet havde redegjort for renteberegningen, og klager ikke havde indvendinger hertil, tog nævnet ikke stilling til rentespørgsmålet. Sagen viser, at det er afgørende at kende det præcise dækningsomfang i sin pensionsordning, herunder om dækningen omfatter både sygdom og ulykke, samt at det er forsikringstager, der skal dokumentere graden af erhvervsevnetab.