Afslag på erhvervsevnetab efter fleksjob med nakke- og stressgener

Sagen handlede om afslag på dækning ved tab af erhvervsevne. Klager blev delvist sygemeldt på grund af slidgigt i nakken samt stress og depression, og hun endte i fleksjob med reduceret arbejdstid. Selskabet afviste dækning, fordi hun ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet gav selskabet ret. Afgørende var, at klager forud for opsigelsen fik fuld løn, og at de lægelige og kommunale oplysninger ikke beskrev helbredsgener, der var uforenelige med arbejde på mindst halv tid, hvis skånehensyn blev iagttaget. Skånehensynene blev vurderet som relativt begrænsede, og klager havde tidligere kunnet arbejde 20-21 timer om ugen uden dokumenteret forværring, da timetallet senere blev sat yderligere ned. For engangsudbetaling ved invaliditet krævedes desuden dokumentation for varig nedsættelse til mindst en tredjedel, hvilket heller ikke var opfyldt. Sagen viser, at det er klager, der skal bevise omfanget af erhvervsevnetabet, og at både lægelige journaler og den faktiske arbejdsprøvning spiller en central rolle. En kunde bør derfor sikre, at lægelige udtalelser tydeligt beskriver, hvorfor skånehensyn ikke kan opfyldes inden for halv arbejdstid, og at ændringer i arbejdstid dokumenteres med en tilhørende helbredsmæssig forklaring.