Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Uenighed om skyldfordeling efter sammenstød i rundkørsel

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 98633Medhold til klager
Selskab
Topdanmark
Emne
Bilforsikring alle sager af denne type
Stikord
skyldfordeling · selvrisiko · rundkørsel · modstridende forklaringer · vigepligt

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om en trafikulykke i en rundkørsel, hvor klager blev pålagt fuld skyld og dermed skulle betale fuld selvrisiko. Klager mente, at han havde kørt langsomt ind i rundkørslen på grund af snevejr og bremsede op for en fodgænger, hvorefter modparten kørte op bag i hans bil. Modparten forklarede derimod, at klager kørte ud i rundkørslen lige foran ham uden at overholde sin vigepligt og derefter bremsede hårdt op. Da parternes forklaringer var direkte modstridende, og ingen af dem kunne understøttes af vidner eller andet bevis, kunne nævnet ikke fastslå, hvordan uheldet præcist var sket. Nævnet vurderede, at en domstol mest sandsynligt ville nå frem til en ligedeling af ansvaret mellem parterne, da ansvaret afhang af, hvilken forklaring der blev lagt til grund. Selskabet var derfor kun berettiget til at opkræve halv selvrisiko, og klager fik delvist medhold. Sagen illustrerer, at i tilfælde hvor der ikke findes objektive beviser som vidner, fotos af selve hændelsesforløbet eller lignende, og parternes forklaringer er lige troværdige, kan udfaldet blive en deling af ansvaret fremfor at pålægge en af parterne fuld skyld. Det understreger vigtigheden af at sikre sig beviser hurtigst muligt efter en ulykke.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over skyldfordeling. Klager anmeldte, at han den 24/11 2021, kørte langsomt ind i en 4-benet rundkørsel og frem til den første afkørsel, da det sneede. Ved afkørslen bremsede han op for en fodgænger, der var på vej over en fodgængerovergang. Klager fremlagde et foto med afstandsmåling, hvor det fremgik, at der fra indkørslen og frem til fodgængerovergangen var ca. 17 meter. Umiddelbart efter han bremsede, blev han påkørt bagfra af modparten. Klager var utilfreds med, at han blev pålagt den fulde skyld og derfor var blevet opkrævet fuld selvrisiko. Selskabet anførte, at det måtte lægges til grund, at årsagen til uheldet var klagers manglende overholdelse af sin vigepligt, da han kørte ind i rundkørslen. Selskabet henviste til, at modparten i sin beskrivelse af uheldet bl.a. anførte, "Han kører ud i rundkørslen LIGE foran mig, altså overholdte han ikke sin vigepligt, og bremser derefter hårdt op. Og jeg når ikke at bremse nok i tide, da afstanden mellem bilerne er meget lille. Om der var en fodgænger eller ej, ved jeg ikke, da jeg ikke så nogen." Selskabet fandt desuden, at det ud fra parternes forklaringer og skitser måtte lægges til grund, at modparten allerede var kørt ind i rundkørslen, da klager kørte ind den, at uheldet skete stort set lige efter, at klager var kørt ind i rundkørslen, da der ikke var mange meter fra indkørslen i rundkørslen til det sted, hvor parterne oplyste, at de påkørte hinanden. Nævnet fandt, at en retsafgørelse i den konkrete situation mest sandsynligt ville resultere i en ligedeling af ansvaret mellem parterne, hvorfor selskabet alene var berettiget til at opkræve halv selvrisiko. Nævnet lagde vægt på, at parterne havde afgivet modstridende forklaringer og herunder, at ansvaret for uheldet ­hvis modpartens forklaring skulle lægges til grund, ­påhvilede klager, da han ikke overholdt sin ubetingede vigepligt, da han kørte ind i rundkørslen. Nævnet lagde videre vægt på, at ansvaret for uheldet, hvis klagers forklaring om, at han kørte langsomt ind i rundkørslen på grund af snevejr, at han først bremsede op efter han havde kørt ca. 17 meter frem til fodgængerovergangen, og at modparten umiddelbart herefter kørte op bag i hans bil, efter nævnets opfattelse måtte påhvile modparten. Nævnet bemærkede, at der ikke var konkrete oplysninger om trafikintensiteten på uheldstidspunktet, og at klagers forklaring ikke umiddelbart understøttede, at han ikke skulle have iagttaget sin ubetingede vigepligt, da han kørte ind i rundkørslen. Nævnet lagde herudover vægt på, at ingen af forklaringerne var understøttet af vidner eller andet bevis, der i tilstrækkelig grad kunne af- eller bekræfte den ene parts forklaring frem for den anden parts forklaring. Det var derfor ikke muligt at afgøre, hvordan uheldet præcist var sket. Klager delvist medhold.

Resultat

DELVIS MEDHOLD

Søgeord

AUTOFORSIKRING, SELVRISIKO, FÆRDSELSSKADE, MODSTRIDENDE FORKLARINGER, SKYLDFORDELING, ANSVAR

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne