Nedsat erstatning for indbrud i bil grundet forkert oplyst bruger
- Selskab
- If Skadeforsikring
- Beløb i tvisten
- 88.473 DKK
- Lovhenvisninger
- registreringsbekendtgørelsens § 1, stk. 3
- Stikord
- pro-rata erstatning · ejer/bruger · selvrisiko · indbrud · dokumentation
Hvad sagen handlede om
Tvisten handlede om erstatning for et indbrud i en bil, hvor rude og navigationsudstyr blev stjålet. Selskabet reducerede erstatningen ud fra en pro-rata beregning, fordi det mente, at klagerens ældste barn i praksis var den primære bruger af bilen, hvilket ikke var oplyst korrekt ved forsikringens tegning. Selskabet pegede blandt andet på tidligere udsagn fra klageren, kørselsmønstre og at det var barnet, der anmeldte skaden til politiet og blev kontaktet af naboen. Nævnet fandt det bevist, at barnet reelt var fast bruger af bilen, og at selskabet derfor havde ret til at nedsætte erstatningen efter reglerne om pro-rata, fordi en korrekt oplysning ville have medført en højere præmie. Nævnet fandt dog, at selskabets beregning af selvrisikoen var forkert, da selvrisikoen skulle fratrækkes den samlede skadeudgift og ikke den beregnede pro-rata-erstatning. Klageren fik derfor delvist medhold på dette punkt.
Sagen viser vigtigheden af at give korrekte oplysninger om, hvem der reelt bruger en bil, når forsikringen tegnes, da urigtige oplysninger kan føre til nedsat erstatning ved skade. Den viser også, at beregningen af selvrisiko skal ske korrekt i forhold til den fulde skadeudgift.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over pro-rata erstatning for indbrud i bil. Klager anmeldte den 17/2 2022, at bil2 var blevet udsat for indbrud mellem den 16/2 2022 og den 17/2 2022, hvor bilens siderude var blevet knust, og hvor bilens rat og navigation m.v. var blevet stjålet. Reparationen af skaden blev opgjort til 88.473,30 kr. Selskabet opgjorde erstatningen til 32.285,92 kr. ud fra pro-rata beregninger med henvisning til, at klagers ældste barn var den primære bruger af bilen. Selskabet fratrak herefter selvrisiko. Klager anførte, at hun var den primære bruger af bil2, og at barnet hverken var jævnlig eller primær bruger af bilen. Hun anførte, at bilen kun blev brugt lejlighedsvist, og at barnet alene fik lov til at låne bilen en gang i mellem. Selskabet anførte, at klagers barn måtte anses som fast bruger af bilen med henvisning til, at klager i samtale med selskabet havde oplyst, at det ældste barn jævnligt benyttede bilen, at en bil ikke var nok, da klager havde to børn med kørekort, at klagers nabo kontaktede barnet ved konstateringen af indbruddet i bilen i stedet for klager, og at det var klagers barn som anmeldte skaden til politiet. Selskabet anførte også, at bil2 havde kørt 17.000 km. om året fra 2020 til 2022, hvorimod bil1 alene havde kørt 7.500 km., hvilket ikke stemte overens med klagers forklaring om, at bil2 sjældent blev benyttet. Nævnet fandt, at selskabet havde bevist, at klagers barn måtte anses som fast bruger af bilen, jf. registreringsbekendtgørelsens xxxPARAGRAPHxxx 1, stk. 3, og at selskabet ville have tegnet forsikringen med en højere præmie, hvis de rette brugerforhold var blevet oplyst ved tegning af forsikringen. Nævnet lagde vægt på, at klager anskaffede sig en yderligere bil i tidsmæssig sammenhæng med, at hendes to ældste børn fik kørekort, at det var klagers ene søn, der den 27/10 2019 ved et eneuheld totalskadede en tilsvarende bil, som klager ejede, at det var klagers barn som anmeldte indbruddet i bilen til politiet, og at den skaderamte bil havde kørt væsentligt længere end klagers anden bil, som klager havde oplyst, at hun fortrinsvis benyttede. Nævnet lagde også vægt på, at naboen, som opdagede indbruddet i bilen, kontaktede klagers barn med besked om, at "Jeg ved ikke om det er noget du er opmærksom på, men din bils rude er altså smadret i parkeringspladsen". Hvad angik selskabets beregning af selvrisiko bemærkede nævnet, at selskabet havde fratrukket selvrisikoen på 5.000 kr. i den beregnede pro rata-erstatning. Denne fremgangsmåde var efter nævnets opfattelse ikke korrekt, idet selvrisikoen per definition udgjorde et på forhånd aftalt beløb af skadens størrelse, som sikrede selv bar risikoen for. Selvrisikoen skulle derfor fratrækkes skadeudgiften og ikke den beregnede pro rata-erstatning. Nævnet henviste til bl.a. sag 77212. Klager delvist medhold.
Resultat
DELVIS MEDHOLD
Søgeord
DOKUMENTATION, AUTOFORSIKRING, EJER/BRUGER, SELVRISIKO
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- BilforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om totalskadet bil og afmelding fra Motorregistret
En bilejer klagede over, at selskabet afviste at dække skader på hendes bil, og at selskabet havde afmeldt bilen i Motorregistret, hvilket ville medføre …
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afvist kaskodækning efter påstået sammenstød med rådyr og træ
Sagen handlede om en bilist, der anmeldte en kaskoskade, efter at han angiveligt havde påkørt et træ i et forsøg på at undvige en flok rådyr.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af totalskadet bil efter uheld på landevej
Klager havde anmeldt, at han var kørt galt på en landevej, og krævede dækning fra sin autoforsikring.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afvist dækning af anmeldt biltyveri efter uoverensstemmelser
En mand anmeldte, at hans bil var blevet stjålet, mens han besøgte et familiemedlem.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om erstatningsopgørelse for totalskadet Toyota Verso
En kunde klagede over erstatningen for sin totalskadede Toyota Verso fra 2009 med højt kilometertal.