Uenighed om fortsat dækning ved tab af erhvervsevne efter trafikuheld

Klager blev sygemeldt efter et trafikuheld, hvor han fik en hjernerystelse med varige kognitive følger. Selskabet ydede dækning ved tab af erhvervsevne i to perioder, men afviste fortsat dækning fra sommeren 2019, da selskabet vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, at de lægelige og kommunale akter tydeligt viste en betydelig funktionsnedsættelse. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klager ikke længere kunne vende tilbage til sit hidtidige erhverv. Men nævnet vurderede, at klagers helbredsmæssige erhvervsevne faktisk var nedsat med mindst 50 procent efter dette tidspunkt, blandt andet fordi tilstanden var blevet stationær, og fordi klager trods forsøg på arbejdsprøvning og fleksjob ikke kunne arbejde mere end 14-16 timer om ugen med nedsat effektivitet. At klager i en periode havde forsøgt at arbejde op til 30 timer om ugen kunne ikke ændre denne vurdering. Klager fik derfor medhold. Sagen viser, at en kortvarig periode med højere arbejdstid ikke nødvendigvis udelukker retten til erhvervsevnetabsdækning, hvis den samlede dokumentation viser en varig og betydelig nedsættelse af arbejdsformåen.