Klage over rådgivning om skattekonsekvens ved indbetaling til aldersopsparing

Sagen handlede om en klage over mangelfuld rådgivning i forbindelse med indbetalinger til en aldersopsparing. Selskabet havde ændret praksis, så der som udgangspunkt blev indbetalt mere på en aldersopsparing uden fradragsret. Klager mente, at han ikke var blevet tilstrækkeligt informeret om de skattemæssige konsekvenser af at indbetale det maksimale beløb på en sådan opsparing, og han endte med at blive pålignet en restskat på 15.600 kroner på grund af topskat. Selskabet fastholdt, at klager både telefonisk og gennem en test på hjemmesiden var blevet anbefalet at fravælge aldersopsparingen til fordel for en alderspension med fradragsret, netop fordi hans indkomst lå tæt på topskattegrænsen. Selskabet mente desuden at have oplyst klager om de konkrete beløbsstørrelser. Nævnet fandt, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at rådgivningen havde været mangelfuld, og selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det i tvister om rådgivningsansvar er afgørende, hvem der kan dokumentere, hvad der faktisk blev sagt og anbefalet under rådgivningssamtaler. For forbrugere er det en god idé at bede om skriftlig bekræftelse af vigtige rådgivningsanbefalinger, særligt når de har betydelige skattemæssige konsekvenser.