Overgang til fleksjob udløste ikke fortsat erhvervsevnetabsdækning

Sagen handlede om en kvinde, der led af ansigtssmerter og hovedpine, og som fik afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne fra december 2017, da hun overgik til fleksjob. Selskabet havde tidligere ydet midlertidig dækning, men vurderede, at hendes erhvervsevne på det brede arbejdsmarked ikke var nedsat med mindst halvdelen, når der blev taget behørige skånehensyn. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger ikke understøttede, at hun af helbredsmæssige årsager var afskåret fra at arbejde mindst halvdelen af fuld tid, hvis jobbet blev tilpasset hendes skånebehov. Det var klager, der skulle bevise, at erhvervsevnen var nedsat i dækningsberettigende grad, og denne bevisbyrde var ikke løftet. Sagen viser, at en overgang til fleksjob eller nedsat arbejdstid ikke automatisk udløser fortsat dækning ved tab af erhvervsevne. Det afgørende er en konkret vurdering af, om personen med rette skånehensyn kunne arbejde på det brede arbejdsmarked, ikke kun i den hidtidige stilling. Kunder bør være opmærksomme på, at lægelig dokumentation for funktionsnedsættelse er central, og at selskabets vurdering af erhvervsevne kan basere sig på det brede arbejdsmarked frem for den konkrete arbejdsplads.