Afslag på fortsatte erhvervsevnetabsydelser efter stress og raskmelding

Sagen handlede om en mand, der efter en sygemelding på grund af stress og belastningsreaktion krævede fortsatte helbredsbetingede ydelser fra sin pensionsordning hos AP Pension. Han havde modtaget midlertidig dækning for tab af erhvervsevne i en periode, men blev derefter raskmeldt og tiltrådte kort efter en ny fuldtidsstilling i en ledende funktion. Senere fik han igen symptomer og gik ned i arbejdstid, men selskabet afviste at genoptage udbetalingen af helbredsbetingede ydelser fra det tidspunkt, hvor han oprindeligt blev raskmeldt, fordi sygdomsperioden dermed var afbrudt. Ankenævnet lagde vægt på lægelige og kommunale oplysninger samt løn- og skatteoplysninger, som viste, at klager ikke formelt havde været helt eller delvist sygemeldt i den omstridte periode, og at hans erhvervsevne derfor ikke havde været nedsat med mindst halvdelen, som krævet efter betingelserne. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Sagen viser, at en formel raskmelding og efterfølgende tiltrædelse af nyt fuldtidsarbejde kan have stor betydning for vurderingen af, om der senere kan kræves ydelser for tab af erhvervsevne, og at dokumentation fra læger, kommune og arbejdsgiver spiller en central rolle i denne vurdering.