Uenighed om modregning i lønsikring ved opstart af egen virksomhed

Sagen drejede sig om beregningen af lønsikring til en person, der blev arbejdsløs og samtidig startede egen virksomhed. Selskabet modregnede i lønsikringen på baggrund af virksomhedens fakturaindtægt beregnet efter en fast timepris, mens klager mente, at der ikke skulle modregnes, fordi virksomheden havde underskud i perioden, eller at fradraget i stedet skulle beregnes forholdsmæssigt efter det faktiske timeforbrug, ligesom det skete ved beregning af dagpenge. Ankenævnet fandt, at selskabet efter forsikringsbetingelserne havde ret til at foretage et forholdsmæssigt fradrag for de timer, klager havde brugt på sin egen virksomhed, og hvor han ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Nævnet fandt dog, at der ikke var grundlag for yderligere modregning ud over dette, og klager fik derfor delvist medhold. Sagen illustrerer, at lønsikringsselskaber kan modregne for tid brugt på egen virksomhed, men at modregningen skal stå i et rimeligt forhold til den faktiske arbejdsindsats og ikke kan baseres alene på en teoretisk faktureringspris uden hensyn til det reelle timeforbrug. For forbrugere med lønsikring er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan modregningsreglerne fungerer, hvis man samtidig driver selvstændig virksomhed.