Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Uenighed om rådgivning ved pause i udbetaling af lønsikring

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 104819Medhold til selskabet
Selskab
Købstædernes Forsikring
Emne
Andet alle sager af denne type
Stikord
lønsikring · rådgivning · dobbeltforsikring · dækningsperiode · erstatningsansvar

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om en klage over selskabets rådgivning i forbindelse med en lønsikring. Klager blev opsagt fra sit job og senere sygemeldt, hvorefter han modtog ydelser fra sit pensionsselskab for tab af erhvervsevne. Efter en telefonsamtale med selskabet bad han om at udsætte udbetalingen af lønsikring, da han samtidig modtog andre ydelser. Da han senere ønskede at genoptage lønsikringen, afviste selskabet dette, fordi den maksimale dækningsperiode på 18 måneder var udløbet. Klager mente, at han ikke var blevet tilstrækkeligt informeret om, at tiden fortsatte med at løbe, selv når udbetalingen blev sat i pause. Selskabet fastholdt, at klager var blevet korrekt rådgivet om vilkårene, og at han uanset ikke kunne opnå mere end 80 procent af sin løn samlet set på grund af reglerne om dobbeltforsikring. Ankenævnet fandt ikke, at selskabets rådgivning var behæftet med fejl eller mangler af en sådan karakter, at der kunne pålægges erstatningsansvar. Sagen viser, at det er vigtigt at forstå konsekvenserne af at sætte en udbetaling i bero, særligt hvad angår tidsbegrænsede dækningsperioder, og at flere forsikringer, der dækker samme risiko, typisk begrænser den samlede udbetaling.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets rådgivning. Klager havde tegnet lønsikring og blev opsagt fra sit job den 21/6 2023. Klager blev efterfølgende sygemeldt. Selskabet anerkendte at yde lønsikring pr. 22/1 2024. Klager havde den 1/2 2024 en telefonsamtale med selskabet, hvorefter selskabet samme dag sendte en e-mail med information om dækningsperioden. Klager modtog herefter løbende ydelser fra sit pensionsselskab for tab af erhvervsevne i perioden januar 2024 - oktober 2025. Klager bad den 28/10 2025 selskabet om genoptagelse af lønsikring. Selskabet afviste genoptagelse af lønsikring med henvisning til, at dækningsperioden udløb den 22/7 2025. Klager var utilfreds med selskabets rådgivning og ønskede at få lønsikring for hele eller dele af dækningsperioden. Klager anførte, at han i telefonsamtalen den 1/2 2024 informerede medarbejderen om, at han var sygemeldt og modtog ydelser fra sit pensionsselskab, at han derfor bad medarbejderen om at vente med udbetaling af lønsikring, indtil han igen stod til rådighed for arbejdsmarkedet, at medarbejderen ikke informerede ham om, at tiden ville fortsætte med at løbe, selvom han ikke modtog ydelser, at han kunne miste hele sin dækning, hvis han ikke brugte den med det samme, eller at han ikke ville kunne genoptage sin dækning senere, at medarbejderen burde have forklaret ham, at "vente" i praksis betød, at han mistede retten senere, at han havde truffet en anden beslutning, hvis dette havde stået ham klart, at han ikke på det tidspunkt var klar over, at man kunne modtage lønsikring, selvom man fik tab af erhvervsevne, og at han derfor handlede ud fra den forståelse, at han ikke havde ret til udbetaling i den periode. Selskabet anførte, at klager blev rådgivet om, at der gjaldt en maksimal dækningsperiode på 18 måneder, at klager dermed var blevet rådgivet om vilkårenes særlige begrænsning i forbindelse med en udsættelse, at klager således var fuldt ud bekendt med situationens muligheder/begrænsninger, når man bad om en udsættelse af ens erstatning, at klager ikke havde mistet noget økonomisk, idet han ikke kunne opnå erstatning både via ydelsen for tab af erhvervsevne og via sin Lønsikring, at klager allerede fik erstattet 80 procent af sin pensionsgivende løn via de løbende ydelser for tab af erhvervsevne, at klager ved dobbeltforsikring ikke kunne opnå mere end de maksimale 80 procent, og at selskaberne ved dobbeltforsikring i stedet skulle dække med halvdelen af erstatningen hver især. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at statuere, at selskabets information/rådgivning til klager havde været behæftet med sådanne fejl og mangler, at selskabet ifaldt et erstatningsansvar. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at yde hel eller delvis dækning til klager på erstatningsretligt grundlag. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ARBEJDSLØSHED, DOBBELTFORSIKRING, ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING, DÆKNINGSMAKSIMUM, FORSIKRINGSBETINGELSER

Kilde

Flere sager om samme emne