Tandlæges erhvervsevnetab: skulle klinikoverskud tælle med i vurderingen
- Selskab
- Danica Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · fagspecifik dækning · tandlæge · indtægtsforhold
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en tandlæge, der havde en pensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevne, herunder en særlig faginvaliditetsdækning. Selskabet havde først udbetalt fuld ydelse, men nedsatte senere udbetalingen til det halve, fordi det ved vurderingen af hendes indtjeningsevne som tandlæge medregnede overskuddet fra hendes medejerskab af tandlægeklinikken. Klager mente, at denne indtægt ikke burde tælle med, da den ikke stammede fra hendes egen patientbehandling. Nævnet gav klager medhold. Det afgørende var, at forsikringsbetingelserne lagde vægt på evnen til at udføre klinisk tandlægearbejde, og at klager i mange år hovedsageligt havde arbejdet klinisk og havde tegnet forsikringen som praktiserende tandlæge. Da hun ikke længere kunne udføre klinisk arbejde på grund af sine helbredsproblemer, fandt nævnet, at hendes fagspecifikke erhvervsevne fortsat var nedsat med mindst to tredjedele, og selskabet skulle derfor genoptage de fulde udbetalinger. Selskabet valgte dog ikke at være bundet af kendelsen, men opfyldte den alligevel senere grundet sagens begrænsede økonomiske omfang. Sagen viser, at det ved fagspecifikke dækninger er afgørende, hvilken type arbejde forsikringen konkret er tegnet til at beskytte, og at indtægter fra andre roller ikke nødvendigvis kan tælles med ved vurderingen.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Selskabet har i henhold til xxxPARAGRAPHxxx22 i nævnets vedtægter meddelt, at selskabet ikke ønsker at være bundet af kendelsen (Anfægtet).Klager over afslag på fuld erhvervsevnetabsdækning. Klager var uddannet tandlæge og medejer af en tandlægeklinik. Hun var omfattet af en pensionsordning med forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne, herunder en 5-årig faginvaliditetsdækning. Selskabet tilkendte udbetaling ved fagrelateret erhvervsevnetabsnedsættelse på midlertidigt grundlag fra den 6/12 2018 til den 1/7 2020. Herefter vurderede selskabet, at klagers tilstand var stabiliseret, og at klagers erhvervsevne som tandlæge helbredsmæssigt var nedsat til mellem halvdelen og en tredjedel. Selskabet tilkendte derfor klager halve udbetalinger ved fagrelateret tab af erhvervsevne fra den 1/7 2020. Klager anførte, at det var i strid med forsikringsbetingelserne, når selskabet ved bedømmelsen af hendes evne til at tjene penge som tandlæge, inkluderede indtægten fra sit medejerskab af tandlægeklinikken, idet lønnen herfra ikke var fremkommet ved patientbehandling. Selskabet anførte, at alle typer af arbejdsopgaver relateret til en tandlægepraksis indgik i vurderingen af fagspecifikt erhvervsevnetab, og at selskabet var berettiget til ved opgørelsen af klagers indtægt at inddrage overskud fra den tandlægevirksomhed, som klager var medejer af. Nævnet fandt det godtgjort af klager, at hendes fagspecifikke erhvervsevne som tandlæge i forsikringsbetingelsernes forstand også efter den 1/7 2020 var nedsat med 2/3 eller derover. Selskabet skulle derfor genoptage udbetalingerne af helbredsbetingede ydelser til klager på dette grundlag. Nævnet lagde bl.a. lagt vægt på, at der efter nævnets opfattelse ved vurderingen af klagers fagspecifikke erhvervsevne i forsikringsbetingelsernes forstand måtte tages afgørende hensyn til, i hvilket omfang klager var i stand til at udføre klinisk tandlægearbejde. Nævnet fandt, at dette harmonerede med, at der i forsikringsbetingelserne var anført, "Tandlægens erhvervsevne anses for at være nedsat til en tredjedel eller derunder, hvis tandlægen ikke længere ved personligt arbejde som tandlæge er i stand til at tjene mere end en tredjedel bedømt under hensyn til den normale indtægt for raske personer med samme alder, der er uddannet som tandlæge, og som er beskæftiget med arbejde, der normalt udføres af tandlæger". Nævnet henså herved til, at klager i en længere årrække i sin beskæftigelse hovedsageligt havde udført klinisk tandlægearbejde, at klager havde tegnet forsikringen som praktiserende tandlæge, og at klager efter det oplyste ikke længere var i stand til at udføre klinisk tandlægearbejde pga. sine helbredsbetingede funktionsbegrænsninger. Klager medhold. Af nævnets årsberetning for 2022, s. 36-37 fremgår, at selskabet har opfyldt afgørelsen under henvisning til sagens begrænsede økonomiske omfang.
Resultat
KLAGER MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, FAGSPECIFIK DÆKNING, INDTÆGTSFORHOLD
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for tab af erhvervsevne ved lungeemfysem
Sagen drejede sig om afslag på udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne i forbindelse med en pensionsordning.
- PensionMedhold til selskabet
Uenighed om overført værdi af ægtefællepension ved skifte af selskab
Sagen handlede om en klager, der ved fratræden overgik til henstandsperiode med sin pensionsordning og senere bad om at få overført hele ordningen til et …
ISP Pension
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på engangsbeløb ved førtidspension: lidelse forelå før optagelse
Klager havde søgt om udbetaling af et engangsbeløb fra sin arbejdsmarkedspension i forbindelse med tilkendelse af offentlig førtidspension.
- PensionMedhold til selskabet
Beregning af indtægtstab efter delvis kapitalisering af arbejdsskadeerstatning
Sagen handlede om, hvordan en pensionsforsikring skulle opgøre indtægtstab, når klager havde fået en del af sin arbejdsskadeerstatning kapitaliseret som et …
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetab efter blodprop og tilkendt seniorpension
Klager fik en blodprop i hjernen og blev delvist sygemeldt, senere raskmeldt, og fik efterfølgende tilkendt seniorpension.