Uenighed om mengrad efter halshvirvelbrud ved trampolinspring

Sagen handlede om fastsættelse af mengrad efter en ulykke, hvor kunden ved et trampolinspring faldt ned på nakken og fik brud og ledskred på to halshvirvler. Diagnosticeringen af bruddene blev forsinket, hvilket Patienterstatningen vurderede som en behandlingsskade, og kunden fik varige gener efter en stivgørende operation. Forsikringen dækkede også følger af lægelig behandling. Selskabet fastsatte først en mengrad på 15 procent, men hævede den løbende til 20 og senere 27 procent, efter at kunden og dennes advokat klagede. Kunden ønskede en endnu højere mengrad samt dækning af advokatomkostninger. Efter sagen kom til nævnet, blev der indhentet yderligere lægefaglige vurderinger, som landede på henholdsvis 17 og 20 procent. Nævnet lagde afgørende vægt på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering og fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Nævnet fandt heller ikke, at kunden havde bevist, at advokatudgifterne havde været rimelige og nødvendige, eller at advokatens medvirken havde været afgørende for sagens udfald. Sagen viser, at mengradsvurderinger ofte bygger på flere lægefaglige udtalelser, og at det kan være svært at få dækket advokatomkostninger, hvis man ikke kan bevise, at juridisk bistand var nødvendig for resultatet.