Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Afvist ansvarsdækning for sætningsskader efter fjernelse af bærende væg

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 96199Medhold til selskabet
Selskab
Topdanmark
Emne
Indboforsikring alle sager af denne type
Lovhenvisninger
forældelsesloven § 3, stk. 2
Stikord
ansvarsforsikring · forældelse · sætningsskade · entreprenøransvar · samejekontrakt

Hvad sagen handlede om

Klager havde søgt dækning under sin ansvarsforsikring for sætningsskader på en ejendom, som han var blevet dømt ansvarlig for ved byretten. Skaderne opstod, da håndværkere fjernede en bærende væg under en ombygning af klagers andel af ejendommen. Selskabet afviste allerede i 2017 dækning med henvisning til, at forsikringen ikke dækkede skader forårsaget af håndværkere, klager havde hyret, og henviste i stedet til entreprenørens forsikring. Klager blev efterfølgende dømt ansvarlig ved byretten i 2018 på baggrund af en samejekontrakt, mens entreprenøren senere blev frifundet af landsretten i 2020. Klager gjorde herefter gældende, at selskabet burde dække, og at forældelsen først skulle løbe fra landsrettens dom. Selskabet fastholdt afvisningen og henviste både til forældelse og til en undtagelsesbestemmelse om nedbrydningsarbejde og objektivt ansvar efter samejekontrakten. Ankenævnet lagde vægt på, at det ansvar, klager var blevet pålagt af byretten, netop var baseret på samejekontraktens objektive ansvarsregel, som var udtrykkeligt undtaget fra dækning i forsikringsbetingelserne. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at ansvarsforsikringer kan indeholde konkrete undtagelser for særlige ansvarsgrundlag, og at det er vigtigt at kende sine forsikringsbetingelser, før man går i gang med større ombygningsarbejder.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afvisning af dækning under ansvarsforsikringen for sætningsskader på en ejendom, som klager blev kendt ansvarlig for af byretten. Klager påbegyndte i februar 2016 en ombygning af sin ideelle anpart af en ejendom. Arbejdet blev udført af håndværkere, som var hyret ind af et entreprenørfirma, som klager kendte via sit arbejde. Håndværkerne fjernede bl.a. en bærende væg og der opstod sætningsskader på ejendommen og i overboens anpart af ejendommen. Klager anmeldte skaderne til selskabet i sommeren 2017, som flere gange - senest den 29/8 2017 - afviste kravet med henvisning til, at ansvarsforsikringen ikke dækkede skader, som klagers håndværkere havde påført andre personer eller ting. Selskabet henviste samtidig til, at skaderne burde anmeldes overfor entreprenørens ansvarsforsikring eller at klager måtte stævne entreprenøren. Klager var allerede stævnet af sin overbo, og adciterede entreprenøren under denne sag. Ved dom af 9/7 2018 fandt byretten, at klager var ansvarlig for skaderne på ejendommen og overboens anpart på baggrund af en samejekontrakt. Entreprenøren blev samtidig dømt som ansvarlig og til at friholde klager, men ankede dommen til landsretten. Ved landsrettens dom af 2/11 2020 blev entreprenøren frikendt for ansvar, idet retten ikke fandt, at klager havde "løftet bevisbyrden for, at [entreprenørfirma] havde påtaget sig opgaven med at renovere lejligheden som planlæggende, rådgivende eller udøvende entreprenør". Klagers advokat rettede den 25/9 2020 fornyet henvendelse til selskabet, som fastholdt sin tidligere afvisning. Klager anførte, at ansvarsforsikringen måtte dække det ansvar, som selskabet afviste i 2017, men som klager blev pålagt ved byretsdommen i 2018, og som entreprenøren blev frifundet for ved landsretsdommen fra 2020. Klager anførte desuden, at "[selskabet] - som betalt samarbejdspartner for klageren - har påtaget sig et professionelt rådgiveransvar overfor klageren, som netop medfører, at forældelse af kravet mod [selskabet] blev suspenderet indtil landsrettens dom af 2. november 2020, jf. forældelseslovens § 3 stk. 2". Selskabet anførte, at den primære begrundelse for afvisning var forældelse. Efter selskabets opfattelse måtte det senest den 29/8 2017 stå klager og dennes advokat klart, at forsikringsdækningen var afvist, og klager reagerede herefter ikke inden tre år efter seneste afvisning. Selskabet anførte, at der var tale om nedbrydningsarbejde, som var undtaget fra dækning, og at det på baggrund af de nye oplysninger om, at klager af byretten i 2018 blev fundet ansvarlig for skaderne alene på baggrund af samejekontrakten, som pålægger klager et objektivt ansvar, måtte lægges til grund, at dette ansvar var undtaget fra forsikringsdækning i betingelsernes punkt 24A. Nævnet fandt, at den pågældende samejekontrakt, som byretten fandt pålagde klager ansvar iht. undtagelsesbestemmelsen i betingelsernes pkt. 24A medførte, at ansvarsforsikringen ikke dækkede i den konkrete sag. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

FORÆLDELSE, ANSVAR, FORTOLKNING

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne