Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Gentagne afslag på at tegne forsikring ved tab af erhvervsevne

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 96149Medhold til selskabet
Selskab
Velliv
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Lovhenvisninger
lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
Stikord
erhvervsevnetab · helbredserklæring · forsikringstegning · bevisbyrde · forskelsbehandling

Hvad sagen handlede om

En mand klagede over, at han flere gange fik afslag på at tegne en forsikring, der skulle dække tab af erhvervsevne, som han skulle omfattes af gennem sit arbejde. Selskabet afslog første gang i 2015 på baggrund af tidligere hovedpine og svimmelhed efter et hovedtraume. Da ordningen senere fik lempeligere helbredsvilkår, spurgte selskabet igen ind til hans helbred, og han kunne ikke afkræfte, at han arbejdede nedsat tid af helbredsmæssige årsager, hvorfor selskabet fortsat afslog. Flere år senere blev han sygemeldt med stress og fratrådte sin stilling. Da han derefter søgte om helbredsbetingede ydelser, oplyste han, at hans nedsatte arbejdstid skyldtes mangel på fuldtidsstillinger og ikke helbredet, men hans tidligere arbejdsgiver bekræftede over for selskabet, at han faktisk ikke havde følt sig frisk nok til at arbejde mere. Selskabet afviste derfor igen at tegne forsikringen. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at tegne forsikringen med tilbagevirkende kraft, blandt andet fordi afslagene lå forud for forskelsbehandlingslovens ikrafttræden, og fordi klageren først reagerede fem år senere og efter sin sygemelding. Sagen viser betydningen af at reagere hurtigt på et afslag om forsikringstegning.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på tegning af forsikring ved tab af erhvervsevne. Klager blev i 2015 omfattet af en pensionsordning gennem sit arbejde. Selskabet afslog at tegne forsikring ved tab af erhvervsevne, da klager oplyste, at han led af hovedpine og svimmelhed efter et hovedtraume i 2007. I 2016 ændredes ordningen til lempeligere helbredsvilkår. Selskabet noterede efter en telefonsamtale, at klager ikke kunne svare nej til, at han arbejdede på nedsat tid af helbredsmæssige årsager, og selskabet kunne fortsat ikke tilbyde forsikringen. Klager blev sygemeldt med stress i oktober 2018 og fratrådte sin stilling pr. 1/5 2019. I juli 2020 ansøgte han selskabet om helbredsbetingede ydelser, og han anførte, at han havde været ansat med 34 timer om ugen, fordi der på hans arbejdsplads ikke var fuldtidsstillinger, og ikke grundet helbredsmæssige forhold. Klagers tidligere arbejdsgiver oplyste til selskabet, at klager ikke havde følt sig frisk nok til at arbejde mere end 34 timer om ugen. Selskabet afviste på den baggrund igen at tegne forsikringen. Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at tegne forsikringen med tilbagevirkende kraft. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at selskabets afslag på at tegne erhvervsevnetabsforsikring lå forud for det tidspunkt, hvor lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap trådte i kraft. Det forhold, at selskabets afgørelser i 2015 og 2016 eventuelt var truffet på et forkert faktuelt grundlag, kunne ikke føre til andet resultat. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klager først henvendte sig efter 5 år, og efter at han var blevet sygemeldt. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

LIVSFORSIKRING, ERHVERVSEVNETAB, HELBREDSERKLÆRING, ACCEPT

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne