Strid om førtidspension fra tidligere arbejdsgiver ved fuldtidsarbejde

Klager havde ret til førtidspension fra sin tidligere arbejdsgiver fra 60-årsalderen, men selskabet afviste udbetaling, hvis klageren tog arbejde over 225 timer årligt. Klager ønskede anerkendt, at han kunne modtage pensionen samtidig med fuldtidsarbejde uden om sin tidligere arbejdsplads, og krævede desuden erstatning, fordi han havde opsagt et højtlønnet jobtilbud på grund af selskabets afslag. Nævnet fandt, at aftalegrundlaget, herunder en aftale fra 1995, ikke tydeligt begrænsede klagerens ret til at arbejde andre steder, og selskabet skulle derfor anerkende klagerens ret til både pension og ubegrænset arbejde. Nævnet fandt også, at selskabets sagsbehandling og rådgivning havde været fejlagtig, hvilket i princippet kunne udløse erstatningsansvar. Men da klageren havde valgt at afslå det højtlønnede job i stedet for at tiltræde det og samtidig føre sag om pensionen, fandt nævnet, at han ikke havde opfyldt sin tabsbegrænsningspligt. Da selskabet allerede havde udbetalt de tilbageholdte pensionsydelser, var der ikke grundlag for yderligere erstatning. Sagen viser, at utydelige aftaler om begrænsninger i pensionsrettigheder kan komme forsikringstageren til gode, men at man som forbruger har pligt til at begrænse sit eget tab, selv når man er utilfreds med selskabets afgørelse.