Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Ansvar for katteangreb på naboens hund ved hoveddøren

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 104118Medhold til selskabet
Selskab
Tryg Forsikring
Emne
Indboforsikring alle sager af denne type
Lovhenvisninger
hundeloven
Stikord
ansvarsforsikring · husdyr · erstatningsansvar · uagtsomhed · familieforsikring

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om, hvorvidt en klager var erstatningsansvarlig, da hans kat angreb naboens hund ved klagerens hoveddør, hvorved hunden fik en øjenskade. Klager ønskede, at selskabet under hans ansvarsforsikring skulle dække udgifterne til behandling af hundens skade. Selskabet afviste, da man ikke fandt, at klager havde pådraget sig et ansvar. Nævnet lagde vægt på en videooptagelse af hændelsen, som viste, at naboen sammen med hunden i snor gik ind på klagers grund, hvorefter katten angreb hunden. Nævnet fandt, at der ikke var oplysninger om, at klager havde tilsidesat almindelig agtpågivenhed, eller at han skulle have taget særlige forholdsregler i den hurtigt opståede situation. Nævnet bemærkede desuden, at hunde er underlagt et objektivt ansvar efter hundeloven, mens noget tilsvarende ikke gælder for katte, hvilket betyder, at der for katteejere skal foreligge almindelig uagtsomhed, før der kan gøres ansvar gældende. Da klager ikke havde handlet uagtsomt, kunne selskabet ikke pålægges at dække skaden. Sagen viser, at ansvar for skader forvoldt af dyr afhænger af, om der er tale om et objektivt ansvar som for hunde, eller om der kræves bevis for uagtsomhed som for andre dyr.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning. Klager anmeldte den 3/7 2025, at hans kat angreb naboens hund den 30/6 2025 ved klagerens hoveddør, idet naboen sammen med sin hund var forbi for at aflevere et fad. Hundens øje blev beskadiget. Selskabet afviste at dække skaden på hunden med henvisning til, at klageren ikke havde pådraget sig et erstatningsansvar. Klager ønskede, at selskabet anerkendte ansvaret for skaden og dækkede udgifter afholdt i forbindelse med udbedring af hundens skade. Klager anførte, at han havde vanskeligt ved at kontrollere kattens gøren og laden. Klager anførte, at det fremgik af forsikringsbetingelserne, at forsikringen dækkede ansvaret for skader, som blev forvoldt af husdyr, og at han derfor havde en berettiget forventning om, at skaden var dækket. Klager anførte, at det fremgik af eksempel fra andet forsikringsselskabs hjemmeside, at ansvarsforsikringen dækkede skade på hegn forvoldt af kat, hvorfor selskabet i denne sag også burde dække ansvaret for skade på hundens øje. Klager anførte, at der skulle anlægges en skærpet/objektiverende ansvarsbedømmelse. Klager anførte, at han ikke kunne have have handlet anderledes, og at skaden ikke var hans skyld. Selskabet anførte, at andre forsikringsselskabers dækninger ikke er relevante for denne sag, da sagen skal vurderes ud fra selskabets forsikringsbetingelser. Selskabet anførte, at der ud fra sagens oplysninger ikke var grundlag for at statuere, at klager havde handlet erstatningsansvarligt, hvilket også blev understøttet af videooptagelse af hændelsen. Selskabet anførte, at naboen kom på uanmeldt besøg, og at der ikke var oplysninger om, at der var udfordringer mellem klagerens kat og naboens hund. Nævnet bemærkede, at ansvarsforsikringen også friholder klager for et eventuelt uberettiget erstatningskrav, der måtte blive rejst, og at selskabet den 4/7 2025 havde meddelt modparten, at klager ikke kunne ifalde et erstatningsansvar. Nævnet fandt, at klager ikke havde udvist uagtsomhed ved hændelsen, hvorfor klager ikke var ansvarlig for skaden på hunden. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at betale udgiften til operation af naboens hund. Nævnet lagde vægt på, at det på videooptagelsen kunne ses, at naboen og hans hund, der var i snor, gik ind på klagers grund, og at katten herefter angreb hunden. Nævnet lagde også vægt på, at der ikke var oplysninger som tilsagde, at klager i den konkrete og hurtigt opstået skadesituation havde tilsidesat almindelig agtpågivenhed eller, at klager skulle tage særlige forholdsregler, da katten angreb hunden. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at klager havde forklaret, at han ikke kunne have handlet anderledes, og at skaden derfor ikke kunne være klagers skyld. Nævnet bemærkede videre, at hunde var underlagt et objektivt ansvar efter hundeloven, og at noget tilsvarende ikke gjaldt for katte. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

FAMILIEFORSIKRING, ANSVARSFORSIKRING, HUSDYR, ERSTATNINGSANSVAR

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne