Uenighed om mengrad efter knævrid trods tidligere korsbåndsskade

Sagen handlede om en kvinde, der i 1997 fik erstatning for en skade i venstre læg og akillessene. I 2019 vred hun sit venstre knæ ved et fald og anmeldte dette som en ny ulykkesskade. Selskabet afviste erstatning med den begrundelse, at hendes varige mén var under 5 procent, som er den grænse forsikringsbetingelserne normalt kræver for udbetaling. Ankenævnet var uenig i selskabets vurdering og fandt, at klager havde sandsynliggjort, at hun kunne have et mén på mindst 5 procent som følge af hændelsen i 2019. Nævnet lagde vægt på speciallægeerklæringer, der beskrev et vridtraume i knæet og efterfølgende korsbåndsinsufficiens samt vævsforandringer. Nævnet bemærkede samtidig, at klager havde forudbestående gener i knæet, herunder en tidligere korsbåndsskade fra 1990, hvilket kunne have betydning for den endelige vurdering. Selskabet fik derfor pålæg om at indhente en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for at afklare årsagssammenhængen og fastsætte et eventuelt varigt mén, inden sagen kunne afgøres endeligt. Sagen viser, at forsikringsselskaber ikke uden videre kan afvise krav om mengrad, hvis der er lægelig dokumentation, der peger på en mulig sammenhæng med en anmeldt ulykke, selv når der samtidig er forudbestående lidelser i samme legemsdel.