Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Erhvervsevnetabsdækning stoppet ved overgang til fleksjob efter blodprop

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 103484Medhold til selskabet
Selskab
Velliv
Emne
Pension alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · blodprop · dokumentation · afslag

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en yngre kvinde, der havde en pensionsordning med erhvervsevnetabsdækning. Efter en blodprop i hjernen og senere mistanke om forbigående iskæmi blev hun deltidssygemeldt og fik gradvist nedsat sin arbejdstid, indtil hun startede i et fastholdelsesfleksjob på 17 timer om ugen med fuld effektivitet. Hun havde gener som nedsat hukommelse, koncentrationsproblemer, træthed og overfølsomhed for lys og lyd. Selskabet ydede midlertidig dækning, men stoppede den, da hun blev visiteret til fleksjob, fordi en vurdering af hendes generelle erhvervsevne viste, at den ikke var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger viste begrænsede objektive fund, og at der ikke var noget, der tydede på, at hun ikke kunne arbejde halvtid i et job med de rette skånehensyn. Nævnet bemærkede også, at hun ikke havde afprøvet sin arbejdsevne på det brede arbejdsmarked, og at en mindre forøgelse af arbejdstiden ville give hende en indtægt på over halvdelen af den dækningsberettigede løn. Sagen viser, at en generel vurdering af erhvervsevnetab kræver, at man kan dokumentere, at ens funktionsniveau reelt hindrer arbejde, selv med rimelige skånehensyn.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning. Klager, som var født i 1980'erne, blev omfattet af en ordning i selskabet pr. 1/6 2021. Hun ansøgte om erhvervsevnetabsdækning den 17/8 2023, hvor hun oplyste, at hun var blevet deltidssygemeldt den 10/4 2023. Hun oplyste, at hun havde haft en blodprop i hjernen (apopleksi) den 8/4 2021, og at der den 21/3 2023 havde været mistanke om TCI (transitorisk cerebral iskæmi/forbigående påvirkning af blodforsyningen til hjernen). Efter deltidssygemeldingen nedsatte klager arbejdstiden til 25 timer om ugen. Da denne ændring ikke havde den fornødne effekt for hende, blev arbejdstiden i juni 2023 sat ned til 17 timer om ugen. Hun startede den 16/4 2024 i fastholdelsesfleksjob med 17 timer om ugen. Både klager, kommune og klageren angav, at effektiviteten var 100 procent ved dette timetal. Klager havde gener i form af nedsat hukommelse og koncentration, træthed, lyd- og lysoverfølsomhed samt nedsat følesans i venstre side af kroppen. Selskabet havde ydet midlertidig dækning til arbejdsgiver fra 1/8 2023 til 16/4 2024, hvor selskabet - i anledning af klagers visitering til fleksjob - overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, som selskabet vurderede, ikke var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der i sagens lægelige oplysninger var beskrevet begrænsede objektive fund, og at sagens lægelige oplysninger efter nævnets vurdering ikke understøttede, at klager ikke skulle være i stand til at varetage et relevant erhverv på halv tid, hvis der blev taget behørigt hensyn til hendes skånebehov. Klagers skånehensyn - i form af blandt andet aflastning, lyd- og støjreduktion og nedsat tid - tilsagde ikke i sig selv, at klager ikke ville kunne arbejde halv tid i en jobfunktion, hvor der blevet taget hensyn til hendes skånebehov. Nævnet lagde også vægt på, at klager - der ikke var afprøvet på det brede arbejdsmarked - ved en mindre forøgelse af sin arbejdstid på 17 timer om ugen ville kunne tjene mere end halvdelen af sin dækningsberettigende løn. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, BLODPROP

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne