Stop af erhvervsevnetabsydelse trods fortsat fleksjob med smerter

Sagen drejede sig om afslag på fortsat udbetaling af erhvervsevnetabsydelse fra en individuel pensionsordning. Klager havde gennem flere år haft nedsat arbejdsevne på grund af smerter i nakke og ryg og arbejdede i fleksjob med gradvist nedsat timetal. Selskabet havde udbetalt erstatning i en årrække, men vurderede efterfølgende, at erhvervsevnen ikke længere var nedsat med mindst halvdelen, og stoppede derfor udbetalingen. Nævnets flertal fandt, at klager ikke havde bevist en varig, generel nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen. Der blev lagt afgørende vægt på en neurokirurgisk speciallægeerklæring, som viste normale objektive fund uden sammenhæng til de angivne gener og et acceptabelt funktionsniveau. Flertallet inddrog også oplysninger om et vist aktivitetsniveau fundet på internettet. På den baggrund kunne selskabets afgørelse ikke kritiseres. Sagen viser, at det er den forsikrede, der skal bevise en varig og væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen for at bevare retten til erstatning, og at objektive lægelige undersøgelser tillægges stor vægt, selv når den forsikrede oplever betydelige subjektive gener. Det illustrerer også, at oplysninger om aktivitet uden for det medicinske grundlag kan indgå i vurderingen.