Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Stop af erhvervsevnetabsydelse trods fortsat fleksjob med smerter

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 103457Medhold til selskabet
Selskab
AP Pension
Emne
Pension alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · bevisbyrde · varig nedsættelse · speciallægeerklæring

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om afslag på fortsat udbetaling af erhvervsevnetabsydelse fra en individuel pensionsordning. Klager havde gennem flere år haft nedsat arbejdsevne på grund af smerter i nakke og ryg og arbejdede i fleksjob med gradvist nedsat timetal. Selskabet havde udbetalt erstatning i en årrække, men vurderede efterfølgende, at erhvervsevnen ikke længere var nedsat med mindst halvdelen, og stoppede derfor udbetalingen. Nævnets flertal fandt, at klager ikke havde bevist en varig, generel nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen. Der blev lagt afgørende vægt på en neurokirurgisk speciallægeerklæring, som viste normale objektive fund uden sammenhæng til de angivne gener og et acceptabelt funktionsniveau. Flertallet inddrog også oplysninger om et vist aktivitetsniveau fundet på internettet. På den baggrund kunne selskabets afgørelse ikke kritiseres. Sagen viser, at det er den forsikrede, der skal bevise en varig og væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen for at bevare retten til erstatning, og at objektive lægelige undersøgelser tillægges stor vægt, selv når den forsikrede oplever betydelige subjektive gener. Det illustrerer også, at oplysninger om aktivitet uden for det medicinske grundlag kan indgå i vurderingen.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsat udbetaling af erhvervsevnetabsydelse. Klager blev sygemeldt den 23/10 2017 som følge af smerter i nakken efter en operation i maj 2016 for en diskusprolaps. Klager blev tilkendt fleksjob i januar 2021 og blev efterfølgende ansat i fleksjob1 med en arbejdstid på 5-7,5 timer ugentligt, der senere blev sat ned til 4,5 timer. I maj 2021 fik klager et kompressionsbrud i ryggen og trykkede/brækkede ribben. Den 13/9 2022 blev klager ansat i permanent udviklingsfleksjob i fleksjob2, hvor hun arbejdede 4 timer ugentligt. Klager var sygemeldt fra 3/10 2022 til 14/2 2023 som følge af stress, kvalme, smerter i højre side af hovedet og smerter i nervesystemet. Den 26/5 2023 blev arbejdstiden sat ned til 1-2 timer ugentligt. Selskabet betalte dækning fra 1/8 2018 til 31/12 2024, hvor selskabet vurderede erhvervsevnen ikke længere var nedsat med halvdelen. Nævnets flertal fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne pr. 31/12 2024 var varigt nedsat med halvdelen. Nævnets flertal kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at det fremgik af den neurokirurgiske speciallægeerklæring af 12/5 2024, at den kliniske undersøgelse var normal, og at der ikke kunne opstilles medicinsk sammenhæng mellem den objektive undersøgelse, observationer og de anførte gener og symptomer. Det fremgik, at der ikke var sammenhæng mellem den kliniske undersøgelse og opfattelsen af skånebehov og funktionsniveau, og at der var "ikke egentlig skånebehov eller funktionsnedsættelse". Det fremgik, at funktionsniveauet var acceptabelt, og at der var "helt normale forhold ved undersøgelse af både nakke, lænd og thoracale område". Flertallet lagde vægt på, at en hjernescanning primo november viste normale forhold. Flertallet fandt ikke grundlag for at statuere, at klagers knægener var erhvervshindrende. Klagers skånehensyn tilsagde efter flertallets vurdering ikke, at klager ikke kunne varetage et relevant arbejde på halv tid. Flertallet henså tillige til de fremlagte internetfund, hvor klager sås at have et vist aktivitetsniveau. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, BEVIS, SMERTER, ARBEJDSPRØVNING, VARIG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne