Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på erhvervsevnetab efter hjernerystelse med kognitive gener

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 103394Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · førtidspension · kognitive symptomer · karensperiode · bevisbyrde

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om en kvinde, der efter en hjernerystelse i 2018 fik langvarige gener, herunder hovedpine, koncentrationsbesvær, støjoverfølsomhed og synsproblemer. Hun blev sygemeldt flere gange og til sidst opsagt fra sit arbejde, hvorefter hun søgte om dækning for tab af erhvervsevne fra sin pensionsordning. Forsikringen skulle først vurdere hendes evne til at udføre sit sædvanlige arbejde, men skiftede efter en periode til at vurdere hendes generelle erhvervsevne på hele arbejdsmarkedet. Selskabet afviste at udbetale erstatning, fordi det ikke fandt det bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat nok til at udløse dækning. Ankenævnet lagde vægt på, at klager tidligere havde kunnet arbejde over halv tid i flere perioder, og at hendes skånebehov, som færre stimuli, tilpasset lys og pauser, ikke i sig selv viste, at hun ikke kunne arbejde mere end halvdelen på det brede arbejdsmarked. Hverken tidligere midlertidig dækning fra et andet pensionsselskab eller senere tilkendt førtidspension kunne ændre denne vurdering. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab i forsikringssammenhæng kan afvige fra andre myndigheders vurderinger, og at det er afgørende, hvordan de lægelige oplysninger og den faktiske arbejdsevne dokumenteres i forhold til de konkrete forsikringsvilkår.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning af erhvervsevnetab. Klager, som havde haft administrativt arbejde, blev sygemeldt den 18/8 2023 grundet hjernerystelse og følger heraf. Klager fik hjernerystelse den 18/7 2018 efter et fald fra en hængekøje. Klager genoptog efterfølgende sit arbejde og var sygemeldt i perioder. Klagers tidligere pensionsselskab ydede dækning ved tab af erhvervsevne fra 1/3 2019 til 31/12 2019 og fra 1/11 2021 til 30/9 2022. I forbindelse med centralisering af arbejdsopgaverne hos klagers tidligere arbejdsgiver blev klager opsagt med fratrædelse den 31/12 2021. Klagers pensionsordning blev overført til selskabet via jobskifteaftalen den 1/10 2022 i forbindelse med, at klager blev ansat i den pensionsgivende virksomhed med en ugentlig arbejdstid på 25 timer. Hun blev opsagt den 30/5 2023 med lønophør med udgangen af august 2023. Klager var herefter sygemeldt. Klager anmeldte den 28/8 2023 tab af erhvervsevne. Fra 10/3 2025 til 11/7 2025 var hun i virksomhedspraktik 2x2 timer om ugen. Hun blev tilkendt førtidspension pr. 1/11 2025. Klagers forsikring gav før 1/12 2023 ret til dækning, hvis klagers evne til at udføre arbejde ud fra en helbredsmæssig vurdering var nedsat med mindst 50 procent, og klagers indtjening var nedsat med mindst 10 procent. Klager overgik den 1/12 2023 til en privat ordning, og forsikringen dækkede herefter, hvis erhvervsevnen var nedsat til en tredjedel eller derunder. Selskabet anførte, at klagers generelle erhvervsevnetab ikke var dokumenteret nedsat i dækningsberettigende grad efter karensperiodens udløb 1/12 2023 - hverken med halvdelen eller to tredjedele. Selskabet anførte, at det havde været berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne pr. 1/12 2023, idet klagers tab af erhvervsevne var betinget af et traume i 2018, som af neurologisk speciallæge var vurderet stationær den 10/8 2023. Klager ønskede dækning for erhvervsevnetab. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne pr. 1/12 2023 var nedsat i dækningsberettigende grad - hverken med halvdelen eller to tredjedele. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klager efter ulykken i 2018 havde været i stand til at arbejde over halv tid i flere perioder, og at hun fra den 1/10 2022 og frem til maj 2023 havde arbejdet 25 timer ugentligt. Nævnet lagde også vægt på, at klagers skånehensyn - i form af fravær af arbejde i storrumskontor pga. stimuli og støj, fravær af stærkt lys, lampe ved pc-skærmen, da syn var forringet, begrænset skærmarbejde, ingen arbejdsmæssigt pres, kortere arbejdsdage, afvekslende arbejde og mulighed for pauser - ikke i sig selv tilsagde, at klager ikke skulle kunne arbejde mere end halvdelen på det brede arbejdsmarked. Nævnet lagde videre vægt på, at det fremgik af de lægelige akter, at klager havde hovedpinetendens med trætbarhed, koncentrationsbesvær og støjoverfølsomhed, samt at hun primært tog håndkøbsmedicin for hovedpinen og ikke havde ønsket behandling med Amitriptylin. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af journal fra øjenlæge, at klager grundet synsproblemer skulle kunne holde pauser fra skærmarbejdet og have mulighed for kortere arbejdsdage i løbet af ugen. Det, som klager i øvrigt havde anført - herunder at hendes tidligere pensionsselskab havde ydet midlertidig dækning ved tab af erhvervsevne, og at hun var tilkendt førtidspension - kunne ikke føre til andet resultat. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FØRTIDSPENSION, KOGNITIVE SYMPTOMER, VARIG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne