Uenighed om forsinket udbedring af vandskade under regressag
- Selskab
- Lloyd's Insurance Company
- Beløb i tvisten
- 20.000 DKK
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en vandskade forårsaget af en defekt ventil, hvor undersøgelser viste, at skaden skyldtes korrosion, fordi ventilen ikke var fremstillet af et tilstrækkeligt korrosionsbestandigt materiale. Selskabet anerkendte tidligt, at skaden var dækket, og gav tilsagn om dækning af genhusning, men ville ikke straks igangsætte udbedringen, fordi selskabet ønskede at bevissikre skaden med henblik på at gøre et regreskrav gældende mod ventilens producent og dennes ansvarsforsikring. Denne regresproces trak sig over lang tid og endte med et forlig mellem selskaberne, hvorefter udbedringen kunne begynde. Klager krævede kompensation på 20.000 kroner om måneden for den forlængede periode uden reetablering, men selskabet afviste dette. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at selskabet havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med regressagen, og at selskabet havde en rimelig interesse i at udskyde udbedringen for at sikre beviser til regreskravet. Nævnet bemærkede dog, at selskabet skulle betale rimelige og nødvendige dokumenterede merudgifter til genhusning, selv hvis det oversteg den normale 12-måneders grænse, fordi forsinkelsen skyldtes selskabets legitime interesser i regressagen. Sagen viser, at forsikringsselskaber kan udskyde udbedring af en skade af hensyn til bevissikring uden at det i sig selv udgør ansvarspådragende adfærd.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over selskabets afgørelse. Klager anmeldte en vandskade sket den 28/3 2024 som følge af en defekt ventil. Ventilen blev undersøgt af teknologisk rådgivningsfirma 1, der vurderede, at årsagen til skaden skyldtes korrosion i form af afzinkning, idet ventilen ikke var udført af afzinkningsbestandigt materiale, men af en almindelig messing. Selskabet anerkendte den 10/5 2024, at vandskaden var dækket, ligesom rimelige og nødvendige udgifter til genhusning, flytning og opmagasinering af indbo var dækket i maksimalt 12 måneder. Selskabet meddelte, at skaden ikke kunne udbedres endnu, idet der skulle ske bevissikring, og idet selskabet skulle have mulighed for at gøre producenten, dennes ansvarsforsikring eller anden part ansvarlig for skaden. Selskabet rettede herefter et regreskrav mod producentens ansvarsforsikringsselskab, der afviste kravet. Selskabets advokat rettede den 24/1 2025 henvendelse til producentens ansvarsforsikringsselskab med forslag til, hvordan uenigheden kunne løses. Den 15/4 2025 foreslog producentens ansvarsforsikringsselskab, at sagen blev afsluttet med en fordeling, der afspejlede den procesrisiko, som parterne var bekendt med, og de ville vende tilbage med et oplæg til løsning. I juni 2025 indgik selskabet og producentens ansvarsforsikringsselskab forlig, hvorefter selskabet meddelte klager, at udbedring kunne igangsættes. Klager ønskede, at selskabet udbetalte kompensation med 20.000 kr. pr. måned fra 1/6 2024 til huset var reetableret. Selskabet afviste dette. Nævnet fandt, at klager ikke havde godtgjort, at selskabet i forbindelse med behandlingen af regressagen mod ventilproducenten og dennes ansvarsforsikringsselskab havde udvist ansvarspådragende forsømmelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet på erstatningsretligt grundlag at yde kompensation for de gener, som klager havde haft som følge af den manglende udbedring. Nævnet lagde vægt på, at selskabet den 10/5 2024 anerkendte ansvaret og meddelte tilsagn om genhusningsdækning, at det måtte lægges til grund, at selskabet havde dækket rimelige og nødvendige merudgifter forbundet med genhusningen. Nævnet lagde vægt på, at selskabet, havde haft en rimelig interesse i at udsætte udbedringen af skaden for at bevissikre regreskravet mod producenten. Teknologisk rådgivningsfirma 1 vurderede, at årsagen til skaden skyldtes korrosion i form af afzinkning, idet ventilen ikke var udført af afzinkningsbestandigt materiale, men af en almindelig messing. Formålet med bevissikringen var at få afdækket såvel skadeårsag som skadeomfang, jf. hertil selskabets mail af 24/1 2025 til producentens ansvarsforsikringsselskab. Nævnet bemærkede, at selskabet skulle betale eventuelle rimelige og nødvendige dokumenterede merudgifter forbundet med klagers genhusning frem til tidspunktet, hvor genhusningsbehovet ophørte, selv om dette gik ud over den i forsikringsbetingelserne anførte maksimale periode på 12 mdr., da udskydelsen af skadesudbedringen var sket med det formål, at selskabet kunne varetage sine interesser i forbindelse med regressagen. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
VANDSKADE, GENHUSNING, SAGSBEHANDLING, SAGSBEHANDLINGSTID, REGRES, BYGGESKADEFORSIKRING, ERSTATNINGSANSVAR
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- HusforsikringMedhold til klager
Uenighed om udbedring af køkkenfronter efter rørbrud
Sagen handlede om en vandskade i et 17 år gammelt køkken, hvor et rørbrud havde ødelagt elementer med lyse bøgetræsfronter, som ikke længere kunne fås fra …
- HusforsikringMedhold til selskabet
Afslag på udskiftning af alle rør i badeværelse efter vandskade
Sagen handlede om omfanget af dækning efter en anmeldt vandskade, hvor der var konstateret en utæthed i et rør på et badeværelse.
- HusforsikringMedhold til selskabet
Byggeskadeforsikring afviste dækning som følge af forældelse
Sagen omhandlede krav om dækning for byggeskader i et hus, klager havde overtaget som nyt i 2015.
- HusforsikringMedhold til klager
Uenighed om erstatning for vandskade i kælder fra utæt stikledning
Sagen handlede om en vandskade i en kælder, som opstod ved en stikledning, og hvor der var uenighed om erstatningens størrelse.
- HusforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af gulv og etageadskillelse ved byggeskade
Sagen drejede sig om en byggeskadeforsikring tegnet i forbindelse med opførelse af en bygning i 2011.