Stop af erhvervsevnetabsydelse trods fortsatte kognitive gener
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · fleksjob · varig nedsættelse · lægelige oplysninger · forsikringsbetingelser
Hvad sagen handlede om
Sagen drejede sig om en kvinde, der var blevet sygemeldt med stressbelastning og modtog midlertidige ydelser fra sin pensionsordning for tab af erhvervsevne. Selskabet stoppede udbetalingerne, da det vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, at hendes fortsatte gener, herunder koncentrations- og hukommelsesbesvær samt behov for skånehensyn, betød, at hun stadig var berettiget til udbetaling. Ankenævnet lagde vægt på lægelige oplysninger, der viste en langsom bedring, en normal score ved kognitiv test og en vurdering fra rehabiliteringsteamet om, at tilstanden var stationær med skånehensyn. Nævnet fandt, at klagers gener ikke i sig selv udelukkede, at hun kunne arbejde halv tid, hvis der blev taget hensyn til hendes skånebehov i jobbet. Der var også lagt vægt på, at hendes stressbelastning var knyttet til det tidligere arbejde, som hun ikke længere udførte. Samlet fandt nævnet, at klager ikke havde bevist en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen, og selskabet fik medhold. Sagen illustrerer, at vurderingen af erhvervsevnetab i høj grad bygger på lægelige oplysninger og en konkret vurdering af, hvad man kan udføre med skånehensyn, ikke kun de subjektive gener.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning af erhvervsevnetab efter den 30/4 2024. Klager - som blev født i 1960'erne og var kontoruddannet - blev den 15/4 2021 sygemeldt med langvarig stressbelastning. Klager var fra den 20/4 2022 til den 15/2 2023 i praktik inden for sit hidtidige arbejdsområde, hvor hun endte med en ugentlig arbejdstid på ca. 9-10 timer. Klager blev af kommunen den 20/11 2023 visiteret til fleksjob. Selskabet udbetalte ydelser på midlertidigt grundlag fra den 1/8 2021 til den 30/4 2024, hvor selskabet stoppede ydelserne med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klagers ordning overgik den 1/8 2024 til en indbetalingsfri ordning uden forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet pr. 1/5 2024 overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, idet det fremgik af rehabiliteringsteamets indstilling af 26/10 2023 at "egen læge vurderede i februar 2023, at tilstanden var stationær med varige skånehensyn til følge", og at klagers "samlede helbredstilstand vurderes varigt og væsentligt nedsat". Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne pr. 1/5 2024 var varigt nedsat med halvdelen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager havde koncentrations- og hukommelsesbesvær, hovedpine, spændinger i ansigt og hals, og lavt energiniveau, og at hun havde skånebehov, idet hun havde behov for nedsat arbejdstid, pauser efter behov, sen mødetid, ingen deadlines, ekstra tid ved nye opgaver og god tid til opgaver, restitutionsdage mellem arbejdsdage, nedsat kompleksitet af arbejdsopgaver, og roligt arbejdsmiljø. Klagers gener og skånehensyn understøttede efter nævnets vurdering ikke, at klager pr. 1/5 2024 ikke kunne arbejde halv tid, hvis der i jobfunktionen blev taget behørigt hensyn til klagers skånebehov. Nævnet lagde også vægt på, at der i den lægelige journal af 2022 var beskrevet langsom bedring af klagers symptomer, og at klager ved neurologisk undersøgelse scorede 30 ud af 30 mulige ved kognitiv test (MMSE). Nævnet lagde også vægt på, at klager havde været sygemeldt med arbejdsrelateret stress, og at klager ikke havde været i dette arbejde siden 15/4 2021, hvorfor det måtte lægges til grund, at denne stressbelastning - som kunne relateres til klagers tidligere stilling - var ophørt eller betydeligt begrænset. Nævnet lagde videre vægt på, at sagens lægelige oplysninger ikke underbyggede, at klager havde sådanne lidelser/gener, at klager i praktikforløbet alene var i stand til at arbejde 10 timer pr. uge. Nævnet bemærkede, at klager havde oplevet langsom helbredsmæssig forbedring. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, KOGNITIVE SYMPTOMER, FORSIKRINGSBETINGELSER, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvad er præmiefritagelse i en pensionsforsikring, og hvornår kan jeg få det?
- Kan jeg få renter, hvis pensionsselskabet forsinker overførsel af min pension?
- Kan pensionsselskabet kræve arbejdsprøvning, før de udbetaler erhvervsevnetab ved seniorpension?
- Kan pensionsselskabet afvise erhvervsevnetab, når jeg er i fleksjob og lægerne er uenige om arbejdsprøvningen?
Flere sager om samme emne
- PensionMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnetabsydelse efter arbejdsulykke med hjernerystelse
Sagen handlede om en kvinde, der efter en arbejdsulykke med hjernerystelse og blødning søgte om udbetaling af erhvervsevnetabsydelse fra sin …
- PensionMedhold til selskabet
Annulleret konvertering af pensionsordning ved invalidepension
Sagen handlede om en kvinde, hvis pensionsordning blev konverteret til en ny ordning, mens hun havde en verserende ansøgning om invalidepension.
Lægernes Pension
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på invalidesum efter nedsat erhvervsevne ved virksomhedslukning
Sagen handlede om en mand, der i mange år havde haft fysisk belastende arbejde, og som var omfattet af en gruppelivsforsikring med ret til invalidesum …
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på engangssum fra pension ved tilkendt førtidspension
Sagen handlede om en kunde, der fik afslag på udbetaling af en engangssum fra sin arbejdsmarkedspension i forbindelse med tilkendelse af førtidspension.
- PensionMedhold til selskabet
Klage over rådgivning ved udbetaling af livrente som engangsbeløb
En kvinde klagede over selskabets rådgivning i forbindelse med, at hun fik udbetalt sin livsvarige livrente, der havde en værdi på omkring 20.000 kroner …