Stop af erhvervsevnetabsydelse trods fortsatte kognitive gener

Sagen drejede sig om en kvinde, der var blevet sygemeldt med stressbelastning og modtog midlertidige ydelser fra sin pensionsordning for tab af erhvervsevne. Selskabet stoppede udbetalingerne, da det vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, at hendes fortsatte gener, herunder koncentrations- og hukommelsesbesvær samt behov for skånehensyn, betød, at hun stadig var berettiget til udbetaling. Ankenævnet lagde vægt på lægelige oplysninger, der viste en langsom bedring, en normal score ved kognitiv test og en vurdering fra rehabiliteringsteamet om, at tilstanden var stationær med skånehensyn. Nævnet fandt, at klagers gener ikke i sig selv udelukkede, at hun kunne arbejde halv tid, hvis der blev taget hensyn til hendes skånebehov i jobbet. Der var også lagt vægt på, at hendes stressbelastning var knyttet til det tidligere arbejde, som hun ikke længere udførte. Samlet fandt nævnet, at klager ikke havde bevist en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen, og selskabet fik medhold. Sagen illustrerer, at vurderingen af erhvervsevnetab i høj grad bygger på lægelige oplysninger og en konkret vurdering af, hvad man kan udføre med skånehensyn, ikke kun de subjektive gener.