Uenighed om dækning af skulderskade efter cykelstyrt som ulykke
- Selskab
- Gjensidige Forsikring
- Stikord
- årsagssammenhæng · dækningstilsagn · bevis · skulder · forudbestående lidelse
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om, hvorvidt en skulderskade efter et cykelstyrt kunne anerkendes som en dækningsberettigende ulykke med varigt men. Selskabet havde i en tidligere mail givet udtryk for at ville dække hændelsen som en ulykke, men gjorde samtidig opmærksom på, at dette ikke automatisk betød, at der ville blive betalt erstatning for personskade. Klager mente, at denne formulering var et bindende tilsagn om dækning. Nævnet fandt, at formuleringen ganske vist var uheldig, men at selskabet stadig kunne afvise at anerkende en dækningsberettigende ulykke ved vurderingen af men-erstatning. Nævnet lagde afgørende vægt på de lægelige journaloplysninger, som viste, at skuldersmerterne var opstået gradvist over flere måneder uden noget kendt traume, hvilket talte imod, at der var tale om en ulykkesbetinget skade. Da forsikringen kun dækkede skader med årsagssammenhæng til en ulykke og ikke forudbestående lidelser, fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at pålægge selskabet at betale mengodtgørelse. Sagen viser, at selv løse formuleringer fra et selskab om dækning ikke nødvendigvis er bindende for den endelige vurdering, og at lægejournaler, der beskriver gradvist tiltagende smerter uden traume, kan svække sandsynligheden for, at der er tale om en ulykke.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over selskab ikke anerkendte erstatningsansvar. Klager anmeldte den 8/3 2024, at hun den 6/8 2023 fik en skulderskade ved et cykelstyrt. Den 16/12 2024 gennemgik selskabet sagen og vurderede, at der ikke var dokumenteret et ulykkestilfælde, samt at der forelå en del generative forandringer i skulderleddet. Nævnet bemærkede indledningsvist, at dansk ret bygger på princippet om den fri bevisbedømmelse. Det betød, at retten/ankenævnet ikke var bundet af bestemte regler om, hvordan og med hvilken vægt de forskellige beviser - som retten/ankenævnet blev præsenteret for under en sag - skulle indgå i rettens/ankenævnets afgørelse. Rettens/ankenævnets bedømmelse af beviserne var altid konkret og individuel og baseret på de forhold, som gjorde sig gældende i den konkrete sag, som retten/ankenævnet skulle afgøre. Nævnet bemærkede videre, at det måtte kræve særlige holdepunkter for at antage, at selskabet med forsikringsbetingelsernes punkt 8.1.2 havde haft til hensigt at fravige dette grundlæggende princip. Hertil kom, at der ville være tale om et så byrdefuldt standardvilkår, at der måtte stilles krav om, at punkt 8.1.2 - hvis det skulle fravige princippet om den fri bevisbedømmelse - ved aftaleindgåelsen havde været særligt fremhævet over for kunden. Nævnet lagde til grund, at dette ikke har været tilfældet i denne sag. Nævnet bemærkede yderligere, at selskabets mail af 12/3 2024 - hvor det fremgik, at ”Ud fra dine oplysninger dækker jeg som nævnt i telefonen hændelsen som en ulykke. At jeg dækker hændelsen betyder dermed ikke, at jeg med sikkerhed kan betale erstatning for din personskade” - var uheldigt formuleret, idet klager dermed kunne få det indtryk, at selskabet ikke efterfølgende kunne gøre gældende, at hun ikke havde bevist, at hun var udsat for en ulykke. Nævnet fandt, at selskabet - uanset formuleringen - ikke har været afskåret fra ved vurderingen af men-erstatning at afvise at anerkende, at der foreligger en dækningsberettigende ulykke. Nævnet lagde vægt på, at selskabet i mailen af 12/3 2024 tillige anfører, "At jeg dækker hændelsen, betyder dermed ikke, at jeg med sikkerhed kan betale erstatning for din personskade" og "Når vi vurderer, om en ulykke har medført varigt men, ser vi bl.a. på, om ulykken og personskaden er lægeligt dokumenteret". Efter en samlet vurdering - og henset til at forsikringen alene dækkede, hvis der var årsagssammenhæng mellem hændelsen og de varige gener, samt at forsikringen ikke dækkede forudbestående sygdom mv. - fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at pålægge selskabet at yde dækning for varigt men. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af journal af 6/9 2023, at der havde været "Skuldersmerter i højre skulder igennem flere mdr. måske et halv års tid. Ingen forudgående traume. Smerterne er kommet stille og roligt og langsomt øgende i intensitet". Det fremgik af journal af 20/2 2024, at smerterne havde stået på et års tid, og at der intet sikkert kendt traume var. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ÅRSAGSSAMMENHÆNG, DÆKNINGSTILSAGN, ULYKKESTILFÆLDE, FORTOLKNING, BEVIS, SKULDER
Kilde
Flere sager om samme emne
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ulykkesforsikring efter skulderskade under narkosebehandling
Klager havde anmeldt en skade i højre skulder, som han mente skyldtes et fald eller en uforsigtig håndtering under en elektrochokbehandling under narkose.
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Skuldersmerter efter bjergvandring afvist som ulykkestilfælde
Sagen handlede om en kvinde, der under en bjergvandring greb fat i en mand for at forhindre ham i at falde ned ad en bjergside, hvilket ifølge hende gav …
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på mengodtgørelse efter lårskade ved stenløft
Klager havde anmeldt en skade, hvor han fik et jag i venstre lår under flytning af sten, og krævede erstatning for et varigt mén på 15 procent samt …
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Nedsat mengrad for skulderskade grundet forudbestående gener
Sagen handlede om en ulykkesforsikring, hvor klager havde skadet sin højre skulder efter at være faldet, mens hun løftede en håndvægt.
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ulykkesforsikring på grund af for sen anmeldelse
Klager var dækket af en kollektiv ulykkesforsikring tegnet gennem sin A-kasse.