Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Stop af erhvervsevnedækning efter senfølger af covid-19 og fleksjob

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102887Medhold til klager
Selskab
PFA Pension
Emne
Pension alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · covid-19 · præmiefritagelse · kognitive symptomer

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om en klage over afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne i forbindelse med en individuel pensionsordning. Klager blev sygemeldt på grund af senfølger efter Covid-19 og havde i en periode delvis sygemelding, inden hun blev fuldt sygemeldt og senere mistede sit job. Hun kom efterfølgende i virksomhedspraktik og blev til sidst tilkendt et fleksjob på 6 timer ugentligt. Selskabet havde ydet præmiefritagelse i en periode, men vurderede efterfølgende, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat nok til fortsat dækning. Ankenævnet fandt, at klager havde dokumenteret en lang række alvorlige symptomer, herunder kronisk hovedpine, kognitive vanskeligheder og udtalt træthed, understøttet af lægelige attester, og at hendes erhvervsevne reelt var nedsat med mindst halvdelen fra det tidspunkt, selskabet overgik til vurdering af generel erhvervsevne. Selskabet skulle derfor genoptage sagen og vurdere, om også den økonomiske erhvervsevne var tilstrækkeligt nedsat til dækning. Sagen viser, at langvarige og dokumenterede senfølger efter sygdom kan give ret til fortsat dækning, selvom personen tidligere har formået en vis arbejdsindsats, og at grundig lægelig dokumentation spiller en central rolle i den slags vurderinger.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne. Klager blev sygemeldt i juni 2022 på grund af senfølger efter et sygeforløb med Covid-19 i januar 2022. Efter det primære sygeforløb på ca. en uge genoptog hun sit arbejde på normal tid (32,5 timer pr. uge). Hun blev fuldt sygemeldt fra 10/6 2022 til 27/6 2022, hvorefter hun var delvist sygemeldt frem til marts 2023, hvor hun blev fuldt sygemeldt. Klager blev opsagt med lønophør pr. 30/9 2023. Hun var i virksomhedspraktik fra december 2023 til april 2024, hvor arbejdsevnen blev vurderet til 6 timer om ugen. Klager blev tilkendt udviklingsfleksjob den 19/6 2024 og fik efterfølgende fleksjob hos praktikstedet 6 timer ugentligt. Selskabet betalte midlertidige ydelser og ydede præmiefritagelse fra 1/10 2022 til 1/9 2023, hvor selskabet overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, som selskabet vurderede ikke var nedsat i dækningsberettiget grad. Klager ønskede fortsat dækning. Klagers forsikringen gav ret til løbende udbetaling af ydelser og præmiesikring, hvis klagers evne til at udføre arbejde ud fra en helbredsmæssig vurdering var nedsat med 50 procent, og klagers indtjening var nedsat med 10 procent. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne pr. 1/9 2023. Nævnet fandt, at klager havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med halvdelen fra den 1/9 2023. Selskabet skulle derfor genoptage sagsbehandlingen og tage stilling til, om klagers indtjening (den økonomiske erhvervsevne) var nedsat i dækningsberettiget omfang. Hvis dette var tilfældet, skulle selskabet yde dækning i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det fremgik af lægeattest af 16/4 2024, at klager havde konstant svær hovedpine, søvnproblemer, koncentrations- og hukommelsesbesvær, træthed, svimmelhed, lys- og lydoverfølsomhed, tinnitus, mundtørhed, nedsat lugtesans, talevanskeligheder og muskelømhed i arme og ben. Det fremgik også, at klager havde været i behandling med adskillige præparater, som alle havde været uden effekt. Det fremgik af attest af 8/8 2023 fra Infektionssygdomme Klinik, at på baggrund af erfaring vedr. kroniske og vedvarende betydende senfølger efter Covid, måtte det forventes, at klagers erhvervsevne var meget begrænset. Nævnet lagde vægt på, at klager var henvist til tværfagligt smertecenter grundet en kronisk hovedpine på baggrund af en Covid infektion. Nævnet lagde vægt på, at klager havde omfattende skånehensyn, og at klager havde været indgående arbejdsprøvet med de rette skånehensyn. Det forhold - at klager i perioden fra februar 2022 til juni 2022 havde formået at have en arbejdstid på op mod 32,5 timer, og at der havde været overvejelser om medicinoverforbrugshovedpine - kunne ikke føre til andet resultat. Nævnet bemærkede, at klager havde været i løbende kontakt med egen læge grundet hovedpine og træthed, og at det fremgik af mulighedserklæring af 26/1 2023, at klager i perioden omlagde arbejdsopgaver, samt at tidligere arbejdsleder havde oplyst, at klager benyttede egen opsparet flekssaldo/timebank og ferie på fravær i denne periode. Klager medhold.

Resultat

KLAGER MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, KOGNITIVE SYMPTOMER, VARIG, COVID-19

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne