Stop af erhvervsevnedækning efter senfølger af covid-19 og fleksjob

Sagen drejede sig om en klage over afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne i forbindelse med en individuel pensionsordning. Klager blev sygemeldt på grund af senfølger efter Covid-19 og havde i en periode delvis sygemelding, inden hun blev fuldt sygemeldt og senere mistede sit job. Hun kom efterfølgende i virksomhedspraktik og blev til sidst tilkendt et fleksjob på 6 timer ugentligt. Selskabet havde ydet præmiefritagelse i en periode, men vurderede efterfølgende, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat nok til fortsat dækning. Ankenævnet fandt, at klager havde dokumenteret en lang række alvorlige symptomer, herunder kronisk hovedpine, kognitive vanskeligheder og udtalt træthed, understøttet af lægelige attester, og at hendes erhvervsevne reelt var nedsat med mindst halvdelen fra det tidspunkt, selskabet overgik til vurdering af generel erhvervsevne. Selskabet skulle derfor genoptage sagen og vurdere, om også den økonomiske erhvervsevne var tilstrækkeligt nedsat til dækning. Sagen viser, at langvarige og dokumenterede senfølger efter sygdom kan give ret til fortsat dækning, selvom personen tidligere har formået en vis arbejdsindsats, og at grundig lægelig dokumentation spiller en central rolle i den slags vurderinger.