Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Stop af udbetaling ved erhvervsevnetab efter overgang til seniorpension

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102552Medhold til selskabet
Selskab
Velliv
Emne
Pension alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · seniorpension · generel erhvervsevne · skånehensyn

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om en kvinde, der oprindeligt fik udbetaling som følge af nedsat erhvervsevne på grund af hoftegener, men som senere fik afslag på fortsat udbetaling. Selskabet havde udbetalt ydelser i en periode, men stoppede udbetalingen, da klager blev tilkendt seniorpension, og selskabet derfor overgik til at vurdere hendes generelle erhvervsevne i stedet for evnen til at udføre hendes tidligere erhverv. Klager mente, at hendes helbred var forværret betydeligt, blandt andet med slidgigt i flere led, og at hun ikke kunne tjene halvdelen af sin tidligere indkomst. Ankenævnet vurderede sagens lægelige oplysninger og fandt, at klagers gener ikke var uforenelige med at kunne arbejde på halv tid på det brede arbejdsmarked, hvis der blev taget hensyn til hendes skånebehov, som primært handlede om at undgå tunge løft og belastende arbejdsstillinger. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke var arbejdsprøvet i mere skånsomme erhverv, og at der ikke var dokumentation for, at hun slet ikke kunne arbejde. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at tilkendelse af offentlig pension ikke automatisk medfører ret til fortsat privat pensionsudbetaling, og at det er den forsikredes generelle arbejdsevne, der vurderes, ikke kun evnen til at fortsætte i det hidtidige erhverv.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsat udbetaling ved nedsat erhvervsevne. Klager - som var født i 1960'erne og arbejdede med undervisning - blev sygemeldt den 14/12 2020 på grund af gener i venstre hofte. Klager ansøgte den 22/11 2021 om udbetaling ved tab af erhvervsevne. Selskabet vurderede på baggrund af modtagne lønsedler, at klager forud for den 18/6 2021 var i stand til at arbejde og tjene mere end halvdelen. Selskabet udbetalte ydelser fra den 1/10 2021 og frem til den 30/4 2024, hvor selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne, idet klageren pr. 1/4 2023 fik tilkendt seniorpension. Klager anførte, at hendes helbredsmæssige tilstand var kraftigt forværret, og at hun som følge heraf fik tilkendt seniorpension, handicapskilt og ledsagerordning. Klager anførte, at hun ikke var i stand til at tjene mindst halvdelen af, hvad hun tjente før. Klager anførte, at hun efter hofteoperationerne havde det godt, men at hun fik store smerter, så snart hun ikke længere tog smertestillende medicin. Klager anførte, at hun desuden havde fået konstateret slidgigt i knæene, lænden og fingrene, hvilket gjorde hverdagen meget svær. Klager anførte, at hun ikke havde mulighed for at tjene halvdelen af, hvad hun tjente før. Selskabet afviste udbetaling med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne efter den 1/5 2024 ikke var nedsat med mindst halvdelen. Selskabet anførte, at selskabet på tidspunktet for klagers tilkendelse af seniorpension kunne overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da det herefter ikke var sandsynligt, at klager kunne vende tilbage til sit tidligere erhverv. Selskabet anførte, at klager havde skånebehov i forhold til stående arbejde i en længere periode, løftearbejde og arbejde der kræver stor håndkraft, og at der ikke var lægelig dokumentation for, at klager ikke vil kunne arbejde og tjene mere end halvdelen af, hvad hun tjente forinden sygdommen, i et erhverv, hvor der blev taget hensyn til hendes skånebehov, og at klager ikke er arbejdsprøvet i andre mere skånsomme erhverv. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere, at selskabet pr. 30/4 2024 overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, idet klagers tilstand havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af, om klager havde et længerevarende erhvervsevnetab. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne efter den 12/2 2024 var varigt nedsat med mindst halvdelen. Nævnet lagde blandt andet vægt på sagens lægelige oplysninger, hvori der ikke var beskrevet helbredsmæssige gener, som efter nævnets vurdering var uforenelige med varetagelsen af et erhverv på det brede arbejdsmarked på halv tid, hvis der i jobfunktionen tages behørigt hensyn til klagers skånehensyn. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at klagers helbredstilstand ifølge den lægelige journal hovedsageligt sås at vedrøre gener fra hofterne - som begge har fået indsat protese -, ryg/lændesmerter, knægener og gener i fingrene og hænderne. Nævnet bemærkede, at det fremgik af journalen af 2023, at klagers prognose var "rimelig, hvis hun skånes for belastende arbejdsstillinger", og at det bl.a. fremgik af speciallægeerklæring, at klager var særligt generet af gener i ryggen/lænden, knæ og hænderne. Det fremgik, at bevægeligheden i fingrene - udover 5. finger på begge sider - var normal, let nedsat bevægelighed i skuldrene og venstre håndled, at der var konstateret moderat slidgigt i ryggen - men intet rodtryk -, og nedsat bevægelighed i knæene. Nævnet lagde også vægt på, at det måtte formodes, at klagers helbredstilstand havde medført skånehensyn i form af bl.a. begrænsning af rygbelastende stillinger, mulighed for vekslende arbejdsstillinger - herunder siddende -, pauser, fravær af tungt og håndbelastende arbejde -, og at disse skånehensyn ikke i sig selv tilsagde, at klager ikke skulle kunne arbejde mere end halvdelen på det brede arbejdsmarked. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, VARIG, SENIORPENSION

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne