Stop af pensionsudbetaling efter fleksjob efter hjerneblødning
- Selskab
- Norli Liv og Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · hjerneblødning · fleksjob · kognitive gener · varig nedsættelse
Hvad sagen handlede om
En klager, som havde haft fysisk krævende arbejde, fik i 2016 en hjerneblødning og modtog fra 2017 løbende udbetaling fra sin pensionsordning på grund af nedsat erhvervsevne. Efter flere år blev klager ansat i fleksjob med reduceret timetal, og selskabet stoppede derfor udbetalingen, da man vurderede, at erhvervsevnen ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, at sammenligningen mellem tidligere fuldtidsarbejde og nuværende reduceret arbejdstid viste, at han fortsat havde krav på udbetaling. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at klagers tilstand havde stabiliseret sig, så det var muligt at foretage en vurdering af det langvarige erhvervsevnetab, og at klager gennem længere tid rent faktisk var i stand til at arbejde 15-20 timer om ugen. Selvom klager havde visse skånehensyn som pauser og nedsat tid, fandt nævnet ikke, at dette i sig selv viste, at han ikke kunne arbejde mindst halv tid på det brede arbejdsmarked. Lægelige oplysninger støttede heller ikke en mere vidtgående nedsættelse. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab tager udgangspunkt i den brede arbejdsmarkedsevne og ikke kun den tidligere stilling, og at faktisk arbejdsevne i praksis vejer tungt i vurderingen.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på fortsat dækning ved nedsat erhvervsevne. Klager, som var født i 1970'erne og havde haft fysisk betonet arbejde, blev i december 2016 sygemeldt med følger efter en hjerneblødning. Klager genoptog i februar 2017 sit hidtidige arbejde på nedsat tid. Selskabet ydede udbetaling fra den 20/3 2017 til den 1/10 2024 på midlertidigt grundlag. Klager blev pr. den 4/3 2024 ansat i permanent fleksjob hos sin tidligere arbejdsplads med en ugentlig arbejdstid på 15 timer den ene uge, og 20 timer hver anden uge. Klager ønskede fortsat udbetaling. Klager anførte, at han i 2016 fik en hjerneblødning, som gav ham senfølger i form af især kognitive gener. Klager anførte, at selskabets afgørelse var forkert, idet han inden hjerneblødningen arbejdede 37 timer pr./uge, og idet han i dag kun kan arbejde 15-20 timer pr./uge. Selskabet afviste at yde udbetaling og præmiefritagelse efter den 1/10 2024 med henvisning til, at klagers erhvervsevne ikke var nedsat til 1/3 eller derunder, respektive til mellem 1/2 og 1/3. Selskabet anførte, at det fremgik af sagens akter, at klager generelt kompenserede fint for sine kognitive følger efter hjerneblødningen, at han i væsentlighed var i stand til at varetage dagligdagsaktiviteter, at han ikke modtog hjælp eller hjælpemidler, og at han var aktiv i en klub. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere, at selskabet havde vurderet klagers generelle erhvervsevne, idet klagers tilstand havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af, om klager havde et længerevarende erhvervsevnetab. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at hans erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, hvorfor nævnet ikke kunne kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager havde skånehensyn i form af behov for nedsat tid og pauser, brug af høreværn og undladelse af at tage opkald fra andre medarbejdere i arbejdstiden, og at disse skånehensyn ikke i sig selv tilsagde, at klager ikke skulle kunne arbejde mindst halv tid på det brede arbejdsmarked. Nævnet lagde også vægt på, at klager led af kognitive senfølger efter en hjerneblødning i 2016, og at det fremgik af neurologisk speciallægeerklæring, at klager beskrev gener i form af intermitterende hovedpine, svimmelhed og glemsomhed. Det fremgik videre, at speciallægen ikke fandt sprogmæssige vanskeligheder og ikke havde mistanke om hukommelses- eller koncentrationsproblemer, som dog ikke var specifikt undersøgt. Nævnet lagde videre lagt vægt på, at klager gennem længere tid var i stand til at arbejde 15, henholdsvis 20 timer pr./uge i fleksjob. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, HJERNEBLØDNING, ARBEJDSPRØVNING, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for tab af erhvervsevne ved lungeemfysem
Sagen drejede sig om afslag på udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne i forbindelse med en pensionsordning.
- PensionMedhold til selskabet
Uenighed om overført værdi af ægtefællepension ved skifte af selskab
Sagen handlede om en klager, der ved fratræden overgik til henstandsperiode med sin pensionsordning og senere bad om at få overført hele ordningen til et …
ISP Pension
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på engangsbeløb ved førtidspension: lidelse forelå før optagelse
Klager havde søgt om udbetaling af et engangsbeløb fra sin arbejdsmarkedspension i forbindelse med tilkendelse af offentlig førtidspension.
- PensionMedhold til selskabet
Beregning af indtægtstab efter delvis kapitalisering af arbejdsskadeerstatning
Sagen handlede om, hvordan en pensionsforsikring skulle opgøre indtægtstab, når klager havde fået en del af sin arbejdsskadeerstatning kapitaliseret som et …
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetab efter blodprop og tilkendt seniorpension
Klager fik en blodprop i hjernen og blev delvist sygemeldt, senere raskmeldt, og fik efterfølgende tilkendt seniorpension.