Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på yderligere udbetaling ved erhvervsevnetab efter nakke- og skuldersmerter

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102337Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Pension alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · førtidspension · smerter · bevisbyrde · skånehensyn

Hvad sagen handlede om

Klager, der arbejdede som produktionsmedarbejder, søgte om udbetaling fra sin pensionsordning på grund af erhvervsevnetab efter langvarige smerter i nakke, skulder og krop. Hun havde tidligere modtaget midlertidige udbetalinger i forbindelse med to operationer, men søgte igen om dækning efter en sygemelding i 2020, og fik senere tilkendt førtidspension. Selskabet ydede midlertidig dækning og præmiefritagelse i en periode, men afviste efterfølgende yderligere udbetaling, da man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, at der forelå tilstrækkelig lægelig og kommunal dokumentation for et betydeligt erhvervsevnetab. Ankenævnets flertal fandt dog, at de lægelige og kommunale oplysninger ikke beskrev helbredsmæssige gener, der var uforenelige med at arbejde halvdelen af normal tid, hvis der blev taget de rette skånehensyn. Der blev også lagt vægt på, at klager tidligere var vendt tilbage til fuldtidsarbejde efter sygemeldinger. Selskabet fik derfor medhold, herunder også i afvisningen af at dække klagers advokatomkostninger. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab beror på en konkret helhedsvurdering af, om personen med rette skånehensyn kan arbejde, og at det er klager, der skal bevise et varigt og tilstrækkeligt erhvervsevnetab.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på yderligere udbetaling ved erhvervsevnetab. Klager - som var født i 1970'erne - arbejdede forinden sin sygemelding som produktionsmedarbejder. Klager var bl.a. teknisk uddannet. Klager fik udbetaling fra forsikringen i en midlertidig periode fra den 1/8 2016 til den 1/11 2016, idet hun sprang højre akillessene. Klager fik på ny udbetaling fra den 1/10 2017 til den 1/3 2018 efter operation i akillessenen og hælen. Klager ansøgte den 4/1 2021 om udbetaling af ydelser ved erhvervsevnetab med henvisning til nakke-, og skuldersmerter, samt smerter i hele højre side af kroppen, herunder begge knæ. Hun oplyste, at 1. sygedag var den 29/10 2020. Klager havde fået diagnosen "komplekse langvarige eller kroniske ikke maligne-smerter". Klager blev opsagt fra sit job i april 2021. Klager opstartede i jobafklaringsforløb - i en stilling, hvor hun bl.a. skulle føre emner gennem en maskine - fra den 23/11 2022 med 2 x 2 timer pr. uge indtil den 24/3 2023, hvor hun arbejdede ca. 3 timer pr. uge. Klager blev bevilliget førtidspension med virkning fra den 1/6 2023. Selskabet ydede midlertidig dækning og præmiefritagelse fra den 1/2 2021 til den 30/4 2022, hvorefter selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne. Klager ønskede løbende udbetaling fra den 1/5 2022, engangsudbetaling, renter og dækning af advokatomkostninger. Klager anførte, at der var lægelig dokumentation for, at hun af helbredsmæssige årsager ikke kunne arbejde 50 procent, og at der var dokumentation for, at hun alene kunne arbejde 2,5 effektive timer ugentligt. Klager anførte, at hendes helbredsmæssige problemstilling i form af komplekse langvarige kroniske ikke maligne smerter var veldokumenteret i de lægelige og kommunale akter, og at alle relevante behandlingsmuligheder var udtømte. Selskabet afviste yderligere dækning med henvisning til, at klager ikke havde godtgjort, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter den 1/5 2022. Selskabet afviste dækning af klagers advokatomkostninger. Nævnets flertal fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere, at selskabet pr. 1/5 2022 overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, idet klagers tilstand havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af, om klager havde et længerevarende erhvervsevnetab. Efter en gennemgang af sagen fandt flertallet, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne efter den 1/5 2022 var varigt nedsat med mindst halvdelen, og at hun med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at arbejde mere end 50 procent af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer. Flertallet lagde blandt andet vægt på sagens lægelige og kommunale oplysninger, hvori der efter flertallets opfattelse ikke var beskrevet helbredsmæssige gener, som efter flertallets vurdering var uforenelige med varetagelsen af et erhverv på halv tid, hvis der i jobfunktionen blev taget behørigt hensyn til klagers skånehensyn. Flertallet lagde også vægt på, at klagers skånehensyn ikke i sig selv tilsagde at klager ikke skulle kunne arbejde mere end halvdelen på det brede arbejdsmarked. Flertallet lagde også vægt på, at klager efter sygemeldingerne i 2016 og 2017/2018 arbejdede fuld tid igen, og at klagers nakkegener i journalen blev beskrevet som værende en følge af hendes tidligere job. Flertallet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagers udgifter til advokat. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FØRTIDSPENSION, SMERTER

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne