Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning ved fibromyalgi og fleksjob

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102218Medhold til selskabet
Selskab
Danica Pension
Emne
Pension alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · psykisk lidelse · fibromyalgi · skånehensyn

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om en pensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevne, hvor klager efter en sygemelding i 2019 grundet stress gradvis fik nedsat sin arbejdstid og senere blev tilkendt fleksjob på grund af blandt andet fibromyalgi. Selskabet havde ydet præmiefritagelse og midlertidige ydelser, men overgik fra 2022 til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne og fandt, at den ikke var nedsat i et omfang, der berettigede fortsat dækning, som krævede en nedsættelse på mindst halvdelen. Klager var uenig og mente desuden, at ordningen var oprettet tidligere end selskabet lagde til grund. Ankenævnet fandt ikke, at klager havde bevist en tidligere oprettelsesdato, og vurderede herefter, at selskabet var berettiget til at overgå til vurdering af generel erhvervsevne. Nævnet lagde vægt på, at klagers skånehensyn, som nedsat arbejdstid og undgåelse af stress, ikke i sig selv udelukkede arbejde på halv tid, og at de lægelige oplysninger ikke beskrev gener uforenelige hermed. Der blev også lagt vægt på, at oplysningerne i høj grad byggede på klagers egne angivelser, og at en senere yderligere nedsættelse af arbejdstiden ikke var begrundet i nye helbredsoplysninger. Sagen viser, at tilkendelse af fleksjob ikke automatisk medfører ret til erstatning for tab af erhvervsevne efter en privat forsikring, og at objektive lægelige oplysninger vejer tungt.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne. Klager, som havde en kontoruddannelse, blev sygemeldt i 2019 grundet stress/belastningsreaktion. Der blev etableret virksomhedspraktik fra 25/8 2020 til 30/9 2021, hvor hun i en periode arbejdede 15-16 timer ugentligt, hvorefter arbejdstiden blev nedsat til 13,5 timer, da hun oplevede udtrætning, som påvirkede hendes sociale liv. I marts 2022 fik klager stillet diagnosen fibromyalgi. Hun blev tilkendt fleksjob fra 22/4 2022. Klager startede den 1/7 2022 på 13,5 timer fordelt på 3 dage. Den 24/10 2022 blev arbejdstiden nedsat til 10 timer fordelt på 2 dage. Klagers arbejdstid blev den 1/8 2025 nedsat til 5 timer ugentligt. Selskabet ydede præmiefritagelse fra karensophør den 18/5 2019 og udbetalte midlertidige ydelser fra lønophør den 1/7 2019 frem til 1/1 2022, hvor selskabet overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, som selskabet vurderede ikke var nedsat i dækningsberettigende grad. Klager ønskede fortsat dækning. Klager ønskede tillige, at selskabet anerkendte, at hendes pensionsordning i selskabet blev oprettet i 1999 og ikke i 2021, som anført af selskabet. Klagers forsikring gav ret til løbende udbetaling og præmiefritagelse, hvis klagers erhvervsevne var nedsat med halvdelen. Nævnet fandt indledningsvis, at klager ikke havde bevist, at hendes pensionsordning hos selskabet blev oprettet før den 1/7 2001. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne den 1/1 2022. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne pr. 1/1 2022 var nedsat med halvdelen, og at hun med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at tjene halvdelen af, hvad der var sædvanligt for fuldt arbejdsdygtige personer. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klager havde skånehensyn i form af nedsat arbejdstid, undgå stress og pres, afgrænsede opgaver uden presserende deadlines, ingen ansvarsområder, pauser efter behov, opmærksomhed på og opfordring til at holde pauser, mulighed for at komme væk fra arbejdsstationen, mulighed for sen mødetid, ingen tunge løft eller tungt arbejde, varierede arbejdsstillinger. Disse skånehensyn tilsagde ikke i sig selv, at klager ikke kunne arbejde på halvtid. Nævnet lagde også vægt på, at oplysningerne om klagers symptomer og arbejdsformåen i høj grad baserede sig på hendes subjektive angivelser. Nævnet lagde herved vægt på sagens lægelige og kommunale oplysninger, hvor der ikke var beskrevet helbredsmæssige gener, som efter nævnets vurdering var uforenelige med varetagelsen af et erhverv på det brede arbejdsmarked på halv tid. Det fremgik af journal fra psykiater, at der ikke var behandlingskrævende psykisk tilstand udover generaliseret angst, og at klager var velbehandlet med præparatet Cymbalta. Det fremgik, at klager angav sig psykisk relativt velbefindende, og at det var meget krævende for hende psykisk at vænne sig til det nye arbejde mht. arbejdsforhold og ikke mindst kolleger. Nævnet lagde også vægt på, at klager ikke sås at være i fast smertestillende behandling for fibromyalgi, og at skanninger og undersøger i forbindelse med udredning for smerter i bevægeapparatet i øvrigt havde vist beskedne fund. Nævnet bemærkede, at tilkendelsen af fleksjob ikke i sig selv begrundede en formodning for, at klagers erhvervsevne var nedsat til under halvdelen. Det forhold, at klagers ugentlige arbejdstid pr. 1/8 2025 var nedsat fra 10 timer til 5 timer, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet henså til, at der ikke sås at være beskrevet nye helbredsforhold, der kan begrunde nedsættelsen. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, PSYKISK LIDELSE, FIBROMYALGI, VARIG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne