Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning ved fibromyalgi og fleksjob

Sagen drejede sig om en pensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevne, hvor klager efter en sygemelding i 2019 grundet stress gradvis fik nedsat sin arbejdstid og senere blev tilkendt fleksjob på grund af blandt andet fibromyalgi. Selskabet havde ydet præmiefritagelse og midlertidige ydelser, men overgik fra 2022 til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne og fandt, at den ikke var nedsat i et omfang, der berettigede fortsat dækning, som krævede en nedsættelse på mindst halvdelen. Klager var uenig og mente desuden, at ordningen var oprettet tidligere end selskabet lagde til grund. Ankenævnet fandt ikke, at klager havde bevist en tidligere oprettelsesdato, og vurderede herefter, at selskabet var berettiget til at overgå til vurdering af generel erhvervsevne. Nævnet lagde vægt på, at klagers skånehensyn, som nedsat arbejdstid og undgåelse af stress, ikke i sig selv udelukkede arbejde på halv tid, og at de lægelige oplysninger ikke beskrev gener uforenelige hermed. Der blev også lagt vægt på, at oplysningerne i høj grad byggede på klagers egne angivelser, og at en senere yderligere nedsættelse af arbejdstiden ikke var begrundet i nye helbredsoplysninger. Sagen viser, at tilkendelse af fleksjob ikke automatisk medfører ret til erstatning for tab af erhvervsevne efter en privat forsikring, og at objektive lægelige oplysninger vejer tungt.