Afvist dækning af gavlmur efter vandskade fra brændefyr på loft
- Selskab
- Lokal Forsikring
- Stikord
- følgeskade · vandskade · bevis · frostskade · mur · skimmelsvamp
Hvad sagen handlede om
Sagen drejede sig om en vandskade fra en utæt ekspansionsbeholder til et brændefyr på et loftsrum, som gav skade i underliggende rum. Selskabet ville dække en række skader i loftsrummet og de tilstødende rum, men afviste at dække skader på en udvendig gavlmur, som klager mente skyldtes frostsprængning efter vandskaden. Klager krævede desuden en garanti mod skimmelsvamp og lugt samt tilbagebetaling af et års præmie, fordi han var utilfreds med selskabets sagsbehandling. Selskabet mente, at gavlskaderne skyldtes almindeligt slid og ælde samt mangelfuld vedligeholdelse, og pegede på, at skaderne fandtes i hele gavlens bredde, også hvor der ikke kunne være fugtpåvirkning fra skaden. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist en årsagsforbindelse mellem vandskaden og frostskaderne på gavlmuren, og heller ikke at en eventuel skimmelsvampudvikling skulle dækkes som følgeskade af den langsomme sagsbehandling. Da selskabet havde båret risikoen i hele perioden, var der heller ikke grundlag for at tilbagebetale præmien. Sagen viser, at det er klager, der skal bevise en sammenhæng mellem en anmeldt skade og efterfølgende følgeskader, særligt når der er flere mulige forklaringer på skaden.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over selskabets afvisning på dækning af anmeldt følgeskade på gavlmur efter vandskade. Klager anmeldte den 15/1 2025, at han den 14/1 2025 konstaterede utæthed i en ekspansionsbeholder til brændefyr på et uudnyttet loftsrum i en driftsbygning. Der skete vandskade i underliggende værelser. Selskabet besigtigede ejendommen den 16/1 2025 og den 30/5 2025. Selskabet ville dække udskiftning af 7 gulvbrædder i loftsrummet, nyt loft, reetablering af gulv og gulvlister, og 50 procent af malerarbejdet i midterste rum, og nyt loft i rummet mod gårdsplads. Selskabet afviste at dække gavlen med henvisning til, at skaderne ikke kunne relateres til vandskade fra ekspansionsbeholderen. Klager ønskede udbedring i overensstemmelse med selskabets tilbudsliste, og nedrivning og genopbygning af frostskadet gavlmur. Klager var utilfreds med, at selskabet ikke havde iværksat skadeservice og ønskede garanti for, at skimmel og lugt var væk efter udbedringen. Klager ønskede 1 års præmie tilbagebetalt. Klager anførte, at der ikke var skimmel på besigtigelsestidspunktet, men at det havde udviklet sig sidenhen på grund af selskabets manglende skadesservice, at det ikke var aftalt, at han selv skulle udbedre skaderne, at klager ville fremsende et tilbud på udbedring, når selskabet gik i dækning for alle anmeldte punkter, at der var løbet 3000 liter varmt vand ud i et rum på - 20 grader, at vandet var løbet hen til murværket, at der var opstået et damptryk i bygningen, som var kondenseret på indersiden af murstenene og trængt ud i stenene, da der ikke var overfladebehandlet indvendigt, at fugens udvendige overfladebelægning poppede ud, når det frosne vand ramte overfladebelægningen på den udvendige side af mur og puds, og at flere facader mod øst intet fejlede. Selskabet anførte, at skaderne på gavlmuren skyldtes slid og ælde og manglende vedligeholdelse, at der var skader i gavlens fulde bredde og ikke kun i de områder, som teoretisk kunne være fugtbelastet, at der ikke sås skade under tagudhænget, hvor gavlen var beskyttet mod vejrliget, at der ved indtegningen blev taget forbehold i policen for revner i murværket, at vandet ikke kunne være løbet ud til gavlen på ejendommen, da loftet blev brudt af selve loftslemmen, hvor vandet ville løbe ned i værelset nedenunder, at der ikke var sket skade på indvendig side af gavlmuren, at taksatoren oprindeligt havde en aftale med klager om, at han selv skulle stå for udbedringen og fremsende tilbud på udbedringen af skaderne i de to rum, at selskabet - idet klager alligevel ikke ønskede selv at udbedre skaden - flere gange havde opfordret ham til at kontakte taksatoren, så udbedringen kunne igangsættes. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der var årsagssammenhæng mellem vandskaden i loftsrummet og frostskaderne på den udvendige gavlmur. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at selskabet skulle dække udviklingen af skimmelsvamp som følge af den langsomme udbedring som følgeskade. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at pålægge selskabet at tilbagebetale et års præmie, idet selskabet havde været i risiko. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
FØLGESKADE, VANDSKADE, BEVIS, REVNER, MUR
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- HusforsikringMedhold til klager
Uenighed om udbedring af køkkenfronter efter rørbrud
Sagen handlede om en vandskade i et 17 år gammelt køkken, hvor et rørbrud havde ødelagt elementer med lyse bøgetræsfronter, som ikke længere kunne fås fra …
- HusforsikringMedhold til selskabet
Afslag på udskiftning af alle rør i badeværelse efter vandskade
Sagen handlede om omfanget af dækning efter en anmeldt vandskade, hvor der var konstateret en utæthed i et rør på et badeværelse.
- HusforsikringMedhold til selskabet
Byggeskadeforsikring afviste dækning som følge af forældelse
Sagen omhandlede krav om dækning for byggeskader i et hus, klager havde overtaget som nyt i 2015.
- HusforsikringMedhold til klager
Uenighed om erstatning for vandskade i kælder fra utæt stikledning
Sagen handlede om en vandskade i en kælder, som opstod ved en stikledning, og hvor der var uenighed om erstatningens størrelse.
- HusforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af gulv og etageadskillelse ved byggeskade
Sagen drejede sig om en byggeskadeforsikring tegnet i forbindelse med opførelse af en bygning i 2011.