Afslag på mengrad for nakke og skulder efter fald over kantsten
- Selskab
- Topdanmark
- Stikord
- varigt mén · årsagssammenhæng · forudbestående lidelse · fald · erstatning
Hvad sagen handlede om
En kvinde faldt over en kantsten og fik gener fra knæ, nakke og skulder. Selskabet anerkendte en forværring af hendes forudbestående knæproblemer og udbetalte erstatning for et varigt mén på 5 procent, men afviste at give yderligere erstatning for gener i nakke, hoved og skulder, da der ikke var årsagssammenhæng mellem faldet og disse gener. Klager mente, at hun havde ret til erstatning for varige men også fra skulder og nakke, blandt andet fordi der senere blev fundet knoglestykker ved en skulderoperation. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at der ikke havde været et direkte traume mod hoved og nakke ved faldet, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde vurderet, at hændelsen ikke var egnet til at give varige nakke- eller hovedgener. For skulderen blev der lagt vægt på, at der ikke var dokumentation for skuldersmerter i den tidsnære journal, og at der ved en senere operation blev fundet udtalt slidgigt i AC-leddet. For knæet blev der lagt vægt på, at klager allerede før ulykken havde fået indsat en knæprotese og havde nedsat bevægelighed og smerter. Sagen viser, at det er afgørende at kunne dokumentere en klar årsagssammenhæng mellem en ulykke og senere mén, og at forudbestående lidelser kan begrænse erstatningen betydeligt, selv når en ulykke har medført en vis forværring.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på yderligere erstatning for varigt men. Klager anmeldte, at hun faldt over en kantsten, tog fra med knæ og hænder, og fik et voldsomt ryk i hoved og nakke den 17/7 2019. Hun fik efterfølgende gener fra venstre knæ, nakke/hoved og venstre skulder. Selskabet anerkendte, at ulykken havde medført en forværring af forudbestående knægener og udbetalte erstatning for et varigt men på 5 procent. Selskabet afviste at betale erstatning for gener fra nakke/hoved og venstre skulder med henvisning til manglende årsagssammenhæng. Klager ønskede yderligere erstatning for varigt men. Klager anførte, at hun fik voldsomme smerter i nakke/skulder efter ulykken, at man ved operation havde fundet to knoglestykker i skulderen, og at hun havde konstante smerter og nedsat bevægelighed i skulderen. Selskabet anførte, at klager ikke slog hovedet eller nakken ved faldet, men fik et ryk i nakken, som kunne medføre midlertidige symptomer. Selskabet anførte også, at der ikke var dokumentation for, at faldet havde medført varige men fra skulder, hoved eller nakke. Selskabet henviste til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som havde vurderet, at der ikke var årsagssammenhæng mellem den anmeldte ulykke og klagers nakke- og skuldergener. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hun som følge af ulykken havde fået et varigt men på mere end 5 procent. For så vidt angik klagers nakke/hoved og skuldergener lagde nævnet bl.a. vægt på, at klager ikke fik et direkte traume mod hoved og nakke ved ulykken, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde udtalt, at den anmeldte hændelse ud fra en lægefaglige vurdering ikke var egnet til at give varige gener i nakke eller hoved. Nævnet lagde også vægt på, at der i den tidsnære journal ikke var dokumentation for skuldersmerter, og at AC-leddet fandtes udtalt artrotisk ved operation i juli 2022. For så vidt angik klagers knægener lagde nævnet bl.a.vægt på, at klager havde fået isat en knæprotese i venstre knæ i januar 2019, og at hun havde knæsmerter og bevægeindskrænkning forud for ulykken. Det var lykkedes med intensiv træning efter operationen at få bevægeligheden op på 85 gr. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af notat af 20/8 2020, at klager på dette tidspunkt fik smerter, hvis hun gik langt, og at hun var generet af nedsat bevægelighed. Det fremgik, at bevægeudslaget var det samme som præoperativt 15-90 gr. Røntgenundersøgelse viste ikke tegn på skade i knæet efter ulykken. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af speciallægeerklæring af 30/11 2020, at klager havde smerter i venstre knæ, og at bevægeligheden i venstre knæ var 10-65 gr. Nævnet bemærkede, at forsikringen ikke dækkede følger af ulykkestilfælde og forværring af et ulykkestilfældes følger, der skyldtes enhver forudbestående sygdom, sygdomsanlæg eller lidelse. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ULYKKESFORSIKRING, ÅRSAGSSAMMENHÆNG, MENGRAD, FALD, ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSIKRING
Kilde
Flere sager om samme emne
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ulykkesforsikring efter skulderskade under narkosebehandling
Klager havde anmeldt en skade i højre skulder, som han mente skyldtes et fald eller en uforsigtig håndtering under en elektrochokbehandling under narkose.
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Skuldersmerter efter bjergvandring afvist som ulykkestilfælde
Sagen handlede om en kvinde, der under en bjergvandring greb fat i en mand for at forhindre ham i at falde ned ad en bjergside, hvilket ifølge hende gav …
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på mengodtgørelse efter lårskade ved stenløft
Klager havde anmeldt en skade, hvor han fik et jag i venstre lår under flytning af sten, og krævede erstatning for et varigt mén på 15 procent samt …
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Nedsat mengrad for skulderskade grundet forudbestående gener
Sagen handlede om en ulykkesforsikring, hvor klager havde skadet sin højre skulder efter at være faldet, mens hun løftede en håndvægt.
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ulykkesforsikring på grund af for sen anmeldelse
Klager var dækket af en kollektiv ulykkesforsikring tegnet gennem sin A-kasse.