Afslag på erhvervsevnetab efter modstridende oplysninger om arbejdsevne
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · dokumentation · bevisbyrde · forsikringstid
Hvad sagen handlede om
Klager søgte flere gange om udbetaling ved tab af erhvervsevne fra sin pensionsordning, men fik afslag begge gange, da selskabet vurderede, at erhvervsevnen ikke var dokumenteret nedsat med mindst halvdelen. Efterfølgende overførte klager selv sin pensionsopsparing til banken. Flere år senere klagede hun til Ankenævnet, som fandt, at der ikke længere var grundlag for at pålægge selskabet at indhente yderligere lægelige eller kommunale oplysninger om forholdene tilbage i tid. Nævnet lagde vægt på, at klagers egne oplysninger om sin arbejdstid og sygemeldingsforløb var indbyrdes modstridende i de to ansøgninger og i en telefonsamtale med selskabet, og at hun ikke havde dokumenteret en helbredsmæssig forværring, der kunne forklare en yderligere nedsættelse af arbejdsevnen. Nævnet fandt derfor, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at hendes erhvervsevne havde været sammenhængende nedsat i dækningsberettigende grad, og kunne ikke kritisere selskabets afgørelser. Sagen illustrerer, hvor afgørende det er for forsikringstagere at give ensartede og korrekte oplysninger om arbejdstid og helbred i forbindelse med ansøgninger om erhvervsevnetabsdækning, samt at bevisbyrden for nedsat erhvervsevne påhviler den forsikrede selv, især når der går lang tid, før en sag klages videre.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning ved tab af erhvervsevne. Den 1/5 2014 anmeldte klager tab af erhvervsevne. Selskabet afviste den 23/5 2014 udbetaling med henvisning til, at klager ikke havde godtgjort, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Den 29/3 2016 genanmeldte klager sit erhvervsevnetab. Selskabet afviste den 4/5 2016 udbetaling med henvisning til, at klagers erhvervsevne på baggrund af sagens samlede oplysninger ikke var dokumenteret nedsat med mindst halvdelen på tidspunktet for lønophør den 1/5 2016. Den 11/5 2016 fremsendte selskabet et brev til klager med vejledning om mulighederne i forbindelse med, at indbetalingerne til pensionsordningen var stoppet. Klager reagerede ikke på brevet, og den 2/8 2016 meddelte selskabet, at klagers forsikringsdækninger var bortfaldet. Klager overførte herefter opsparingen til sin bank den 3/11 2017. Nævnet fandt, at der i denne sag ikke var fornødent grundlag for efter juli 2024 - hvor nævnet modtog klagen - at pålægge selskabet at indhente yderligere lægelige eller kommunale akter, som kunne medvirke til at belyse klagers arbejdsevne forud for 1/8 2016. Nævnet bemærkede, at selskabet traf afgørelser den 23/5 2014 og den 4/5 2016 vedrørende klagers erhvervsevnetab, og at klager overførte pensionsopsparingen til sin bank den 3/11 2017. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne havde været nedsat i dækningsberettigende grad i forsikringstiden og derefter havde været kontinuerligt nedsat i dækningsberettigende grad. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det fremgik af klagers første ansøgning om udbetaling ved erhvervsevnetab af 30/4 2014, at klager var fuldtidssygemeldt fra 23/10 2013 til 5/11 2013, og at klager fra 6/11 2013 var deltidssygemeldt og arbejdede mellem 25-30 timer om ugen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at selskabet oplyste, at klager telefonisk den 23/2 2016 oplyste, at hun havde arbejdet fuld tid i en periode frem til juni 2015, hvor hun reducerede sin arbejdstid til 4 dage ugentligt. Nævnet bemærkede, at det fremgik af klagers anden ansøgning om udbetaling ved erhvervsevnetab af 29/3 2016, at klager efter fuldtidssygemeldingen blev deltidssygemeldt og arbejdede 15 timer om ugen, hvilket ikke stemte overens med oplysningerne i klagers første ansøgning og telefonsamtalen den 23/2 2016. Nævnet bemærkede videre, at klager ikke havde dokumenteret en sådan helbredsmæssig forværring af sin tilstand, som kunne forklare, at klager efter et uvist tidspunkt maksimalt havde været i stand til at arbejde 15 timer om ugen. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, DOKUMENTATION, FORSIKRINGSTIDEN, ÆNDRET FORKLARING, LØNOPHØR, FORVÆRRING
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvad er præmiefritagelse i en pensionsforsikring, og hvornår kan jeg få det?
- Kan jeg få renter, hvis pensionsselskabet forsinker overførsel af min pension?
- Kan pensionsselskabet kræve arbejdsprøvning, før de udbetaler erhvervsevnetab ved seniorpension?
- Kan pensionsselskabet afvise erhvervsevnetab, når jeg er i fleksjob og lægerne er uenige om arbejdsprøvningen?
Flere sager om samme emne
- PensionMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnetabsydelse efter arbejdsulykke med hjernerystelse
Sagen handlede om en kvinde, der efter en arbejdsulykke med hjernerystelse og blødning søgte om udbetaling af erhvervsevnetabsydelse fra sin …
- PensionMedhold til selskabet
Annulleret konvertering af pensionsordning ved invalidepension
Sagen handlede om en kvinde, hvis pensionsordning blev konverteret til en ny ordning, mens hun havde en verserende ansøgning om invalidepension.
Lægernes Pension
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på invalidesum efter nedsat erhvervsevne ved virksomhedslukning
Sagen handlede om en mand, der i mange år havde haft fysisk belastende arbejde, og som var omfattet af en gruppelivsforsikring med ret til invalidesum …
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på engangssum fra pension ved tilkendt førtidspension
Sagen handlede om en kunde, der fik afslag på udbetaling af en engangssum fra sin arbejdsmarkedspension i forbindelse med tilkendelse af førtidspension.
- PensionMedhold til selskabet
Klage over rådgivning ved udbetaling af livrente som engangsbeløb
En kvinde klagede over selskabets rådgivning i forbindelse med, at hun fik udbetalt sin livsvarige livrente, der havde en værdi på omkring 20.000 kroner …