Afslag på præmiefritagelse og erhvervsevnetab efter piskesmæld ved ulykke
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · præmiefritagelse · skånehensyn · arbejdsprøvning · smerter
Hvad sagen handlede om
Klager pådrog sig piskesmæld ved en trafikulykke og var herefter periodisk sygemeldt over flere år, med forsøg på at genoptage arbejdet i nedsat omfang. Hun blev til sidst opsagt og fik senere tilkendt førtidspension. Hun krævede dækning for præmiefritagelse og tab af erhvervsevne, men selskabet afviste, da man ikke fandt det dokumenteret, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen fra det relevante tidspunkt. Nævnet lagde til grund, at hun havde modtaget fuld løn frem til sin opsigelse, og at hun derfor ikke havde krav forud for dette tidspunkt. For perioden efter lønophør fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, selv med de skånehensyn hun havde behov for, herunder for lys, lyd, computerarbejde og nakkebevægelser. Nævnet vurderede, at disse gener ikke i sig selv udelukkede halvtidsarbejde på det brede arbejdsmarked. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at der stilles et konkret bevismæssigt krav til dokumentation af nedsat erhvervsevne, og at skånehensyn og smerter ikke automatisk medfører ret til dækning, hvis nævnet vurderer, at klager fortsat kunne arbejde halv tid med de rette hensyn taget.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning for præmiefritagelse og tab af erhvervsevne. Klager, som er født i 1960erne, blev sygemeldt 18/6 2018 efter hun pådrog sig piskesmæld ved trafikulykke 15/6 2018. Fra 10/7 2018 var hun delvist sygemeldt og arbejdede 23 timer om ugen. I januar 2019 arbejdede hun 25 timer om ugen og den 29/3 2019 arbejdede hun 27,5 time ugentligt, og klager raskmeldte sig. Den 4/8 2020 blev hun på ny fuldtidssygemeldt, og i 2021 forsøgte hun at vende tilbage til sit arbejde. Hun nåede op en ugentligt arbejdstid på 12 timer. Fra 14/4 2021 var hun fuldt sygemeldt, og hun blev opsagt med virkning pr. 30/11 2021. Fra 30/3 2022 til 24/6 2022 var hun i praktik og sluttede på 3 timer om ugen, 40 procent effektivitet. Hun havde skånehensyn for lyd og lys, for telefon og computer, behov for skiftende arbejdsstillinger, behov for strukturerede arbejdsopgaver, skånehensyn for opgaver med drej af nakke fra skulder til skulder, skånehensyn ift. tommeltot, der er følelsesløs og praktikken skulle være i cykelafstand. Klager fik førtidspension pr. 13/6 2023. Selskabet havde ikke ydet dækning for tab af erhvervsevne. Klager anførte, at hun havde været i virksomhedspraktik uden for hendes sædvanlige arbejdsområde, og at hun ved praktikken ikke var i stand til at arbejde mere end få timer, før hun fik smerter, hovedpine mv., samt at hun alene kunne arbejde mellem 1 ½ - 3 timer om ugen. Selskabet anførte, at klager ikke havde dokumenteret, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen fra 4/8 2020, og at klager ved iagttagelse af relevante skånehensyn som minimum ville være i stand til at arbejde halv tid. Nævnet lagde til grund, at klager havde fået fuld løn frem til sin opsigelse pr. 30/11 2021, hvorfor hun ikke havde et krav forud herfor. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne fra 1/12 2021 - efter hun havde lønophør - var nedsat med mindst halvdelen, og at hun med de rette skånehensyn ikke ville kunne arbejde mindst halvdelen af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og tidligere beskæftigelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på karakteren af klagers gener i form af daglige middelsvære smerter med bevægeindskrænkning af nakke, muskelspændinger i nakke-, skulderåg og ryg samt hovedpine og træthed, og at klageren har skånehensyn for lys og lyd, for telefon og computer, behov for skiftende arbejdsstillinger og for strukturerede arbejdsopgaver, skånehensyn for opgaver med drej af nakke fra skulder til skulder og skånehensyn for tommeltot, der er følelsesløs. Dette tilsagde efter nævnets vurdering ikke i sig selv, at klager ikke ville kunne arbejde halv tid på det brede arbejdsmarked. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, FØRTIDSPENSION, SMERTER, ARBEJDSPRØVNING
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvad er præmiefritagelse i en pensionsforsikring, og hvornår kan jeg få det?
- Kan jeg få renter, hvis pensionsselskabet forsinker overførsel af min pension?
- Kan pensionsselskabet kræve arbejdsprøvning, før de udbetaler erhvervsevnetab ved seniorpension?
- Kan pensionsselskabet afvise erhvervsevnetab, når jeg er i fleksjob og lægerne er uenige om arbejdsprøvningen?
Flere sager om samme emne
- PensionMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnetabsydelse efter arbejdsulykke med hjernerystelse
Sagen handlede om en kvinde, der efter en arbejdsulykke med hjernerystelse og blødning søgte om udbetaling af erhvervsevnetabsydelse fra sin …
- PensionMedhold til selskabet
Annulleret konvertering af pensionsordning ved invalidepension
Sagen handlede om en kvinde, hvis pensionsordning blev konverteret til en ny ordning, mens hun havde en verserende ansøgning om invalidepension.
Lægernes Pension
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på invalidesum efter nedsat erhvervsevne ved virksomhedslukning
Sagen handlede om en mand, der i mange år havde haft fysisk belastende arbejde, og som var omfattet af en gruppelivsforsikring med ret til invalidesum …
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på engangssum fra pension ved tilkendt førtidspension
Sagen handlede om en kunde, der fik afslag på udbetaling af en engangssum fra sin arbejdsmarkedspension i forbindelse med tilkendelse af førtidspension.
- PensionMedhold til selskabet
Klage over rådgivning ved udbetaling af livrente som engangsbeløb
En kvinde klagede over selskabets rådgivning i forbindelse med, at hun fik udbetalt sin livsvarige livrente, der havde en værdi på omkring 20.000 kroner …